Ny historieforskning aflyser vikingetiden (Sølv, blod og kongemagt), Thyra har aldrig bygget nogen vold (Jelling), og Jellingestenen var ikke danskernes kristne dåbsattest.

At historien ikke er helt pålidelig, er ingen nyhed. Historien er i stort omfang skrevet af magthaverne, eller måske har man, som der er eksempler på i nyere tid, blot anvendt den samme historiebog i grundskolen i mange år uden at overveje, om forfatteren også havde holdninger til tolkningen af historien.

I Konfliktzonen Danmark får vi en del rettelser til vores kollektive hukommelse. Især rykkes der ved troen på, at danskerne altid har været et fredsommeligt, demokratisk sindet folkefærd.

I tolv interessante, veldokumenterede og velillustrerede kapitler belyses nogle af vores historiske fortællinger, både dem vi tror vi kender, og dem som vi helst vil overse. For eksempel ved vi, at vi her i Danmark har haft demokrati siden 1849. Eller, det plejer vi at vide, men det er ikke helt rigtigt, hvad flere (kvindelige) forfattere da også gjorde os opmærksom på i 2015, da vi fejrede 100-året for kvinders valgret. Demokratiet var forbeholdt en eksklusiv elite af mænd. (Det kan man læse en del om i Helle Juhls På lige fod, Maria Grønlykkes Hundrede års kvindsomhed, og Fik kvinderne ret? af Pernille Vigsø Bagge, Anne Baastrup, Asbjørn Agerschou (red.) og ikke mindst i Pia Friis Laneths 1915 – Da kvinder og tyende blev borgere.)

Men kan det passe, at et nærmest samlet folk stemte for fortsat samarbejde med besættelsesmagten i 1943? Og hvordan står det til med fortællingen om 1864, om Den kolde Krig, om det moderne gennembrud, velfærdsstaten, Grundtvig, EU og Uffe hin Spage?

I stort omfang dukker der modsatrettede fortællinger op fra både højre og venstre side i politik, ligesom Grundtvig på skift trækkes frem af politikere og magthavere fra begge fløje.

Både fortælling og modfortælling kan have sandfærdige elementer, som man kan se det, når man kigger nærmere på fortællingerne om Danmarks tilslutning til EF. Her brugte forfatteren og debattøren Ebbe Kløverdal Reich Grundtvig til at bygge en fortælling om det danske folk – han skrev blandt andet bogen Frederik – og Grundtvigs seje skjoldmø blev en del af den kvindekamp der også indgik i EF-debatten.

Et eksempel på en konkret fejl i brugen af historien nævnes i kapitlet Grundtvig, folk og fællesmarked: Danehoffet blev af Grundtvig opfattet som en standsforsamling af folkelig karakter, noget som EF-modstanderne tog til sig som en del af den historiske platform, krigen mod EF skulle føres på. Men nu ved vi, og det vidste man også i 1972, at Danehoffet var et aristokratisk fænomen uden folkelig karakter.

Historiefortolkninger har til alle tider været anvendt, hvor man fandt, at de gjorde mest nytte. Det er spændende og også foruroligende læsning, fordi vi kan miste den sammenhængskraft der kan være i nationale myter, og vi efterlades med ridser i den kollektive hukommelse og identiteten.

Konfliktzonen Danmark

Stridende fortællinger om dansk historie

Red.: Sissel Bjerrum Fossat, Rasmus Glenthøj, Lone Kølle Martinsen

Forfattere: Inge Adriansen, Per Yde Brunbech, Jeppe Nevers, Michael Bregnsbo, Jens Lei Wendel-Hansen, Jørgen Aabenhus, Karina Lykke Grand, Gertrud Oelsner, Per Boje, Nils Arne Sørensen, Rosanna Farbøl, Michael Kuur Sørensen, Michael Herslund, Kristine Kjærsgaard, Uffe Østergaard, Sissel Bjerrum Fossat, Rasmus Glenthøj, Lone Kølle Martinsen

408 sider

Gads Forlag

Udgivet: September 2018

Birte Strandby