Kvinder ville neppe tage Magten fra Mændene, i hvert Fald ikke, uden at de ere de klogeste – og ere de det, maa man finde sig deri … (Rasmus Andersen, Venstre)

I år, 2015, fejres 100-året for kvindernes valgret. Det har allerede udløst et par bøger: Helle Juhls På lige fod og Maria Grønlykkes Hundrede års kvindsomhed. I 2015 har der også været premiere på filmen Selma, der handler om Martin Luther King og kampen for at beskyttes sortes borgerrettigheder i USA. Det var i 1965, der – ifølge filmen – også var året for den første direkte pressedækning af politiets voldelige adfærd mod fredelige demonstranter.

Sorte og kvinder. I Danmark var det Fruentimmere, Folkehold, Fattige, Forbrydere og Fjolser der ikke havde stemmeret i landet med den demokratiske forfatning. Men det fik de som bekendt, nogen af dem, og bogen indledes med uddrag fra de mange meningsudvekslinger der fandt sted i og udenfor Folketinget, inden det kom så vidt. Det er både underholdende og chokerende set med nutidens øjne, især diskussionen: Egner kvindelige evner sig til det offentlige liv?

… Kvinden har en vis mangel på Abstraktionsevne … (det) gør, at hun ikke kan dømme uhildet om offentlige Sager. 

En anden diskussion går på, at gifte kvinder ikke skal have valgret, for hvad vil det dog ikke betyde for et ægteskab, om kvinden stemmer anderledes end manden. I den debat ytrer C.C. Andersen fra Socialdemokratiet, at han synes valgretten skal gælde for alle, så man ikke risikerer at kvinder lader sig skille for at få valgret!

Efterfølgende er der avisreferater fra de første møder i blandt andet det nye ’Borgerraad’ i København – nu med kvindelige medlemmer:

… Frk. Crone lyste op i den socialdemokratiske Gruppes Mørke med hvidt Bluseliv og en lille rød Taske, der tog sig fiks ud mellem de alvorlige Papirer… 

Måske fik Frk. Crone siden chancen for at bevise politisk tæft. Det foreligger der ikke noget om, men til gengæld er der portrætter af andre pionerer: Karen Ankersted og Mathilde Malling Hauschultz, der står bag den første kommunale tandpleje, forslag om lige pension til mænd og kvinder; og den sidstnævnte gik så vidt som til at mene, at svangerskabsafbrydelse ikke burde kriminaliseres.

Bogen indeholder taler af de første kvinder i Folketinget, og det er tydeligt at de har måttet bruge størstedelen af deres ressourcer på den ligestilling, som vi nu regner for selvfølgelig.
Senere begivenheder er også skildret således telefonistindernes strejke i 1920. De krævede mere i løn og retten til at måtte forsætte med at arbejde også efter de blev gift.

Bogens sidste kapitel er en samtale mellem Pernille Vigsø Bagge, hendes mor, tante og morens veninde, om hvordan de greb fat i deres valgret, og så er der en efterskrift der maner til taknemmelighed overfor dem tog kampen dengang. Og det kan man jo kun tilslutte sig.

Pernille Vigsø Bagge, Anne Baastrup, Asbjørn Agerschou (red.)

222 sider

mellemgaard

Udgivet: 10.04.2015