Romanen Stamina, Krig og Kærlighed af Max Ulrich Klinker er en  fortsættelse af Pastorale, Krig og Kærlighed fra 2021.

Stamina betyder udholdenhed, og det er også det bogen handler om. Hovedpersonen hedder Herman Andersen. Han er pilot i Royal Air Force og er en af de, premierminister Churchill udtalte de berømte ord: “Aldrig har så mange haft så få at takke for så meget”.

Handlingen strækker sig fra juni 1940 til maj 1941, altså under slaget om England og blitzen mod London.

Herman er dansk statsborger, søn af en dansk far og en  britisk moder, opvokset på en farm i Kenya med hyppige ferieophold hos bedsteforældrene i Aabenraa.

Ufortøvent går Herman i luften i sit Blenheim fly, og udfører sammen med en navigatør og en skytte, den helte modige tørn. Efter togtet  samles han og andre piloter på den nærliggende kro. Her fester de, får en pint eller tre, og her erfarer de, hvem der ikke kom hjem fra togtet. Liv og død er det samme for en  pilot.

Det skal noteres, at Max Ulrich Klinker på fineste vis har fanget atmosfæren  på en eskadrilles base. Piloternes reaktioner og deres  mod og angst og deres forhold  til de overordnede og indbyrdes.

Herman er forlovet med den underskønne adelsfrøken Anne. Krigen  har kostet hendes to brødre livet.  Det betyder, at Anne, nu er arving til godset Hetley Hall, og at faderen, lord Hexborough , vil have Herman gift med Anne, så de sammen kan drive godset videre. Det nægter Herman – ikke at gifte sig med Anne. Det vil han hellere end gerne. Og hun er også klar.  Herman vil ikke være godsejer. Han er pilot og vil fortsat være pilot og være med til at nedkæmpe Nazityskland. Men der bliver fastsat en bryllupsdato.

I løbet af den over 500 sider lange roman kommer Herman ud for flere dramatiske og livstruende hændelser. Sådan må det jo være i en krig. Han pålægge en opgave, han ikke havde forestillet sig i sin vildeste tankevirksomhed.

Der er også romantiske beskrivelser, når Herman og Anne mødes.

Herman er en luftens helt. Ja, supermand. Han er tænksom, velovervejet,  han er loyal, beslutsom og har  stor livserfaring. Og så er han, afsløres det godt stykke ind i bogen, 20 år.  Det er næsten for godt til at være sandt …

Romanen her et let flow, og handlingen er fint fortløbende uden mange unødvendige beskrivelser.

En overraskende slutning tyder på, at forfatteren har en fortsættelse i computeren.

Max Ulrich Klinker (født 1965) har forudsætningen for at skrive en bog om fly. Han er uddannet pilot og har virket som flyveinstruktør.

Stamina, Krig og Kærlighed

Krigsroman

Forfatter

Max Ulrich Klinker

537 sider

Udkommet marts 2024

Brændpunkt

Anmelder Bjarne Gregersen