Halvanden times vanvid på speed, men med mindre forløsning og mindre håb end for eksempel Mad Max Fury Road
To journalister og to fotografer rejser mod Washington DC i forventningen om at få et sidste interview med den amerikanske præsident. Der er borgerkrig i USA, og uden at det forklares yderligere, forventer vores karakterer, at præsidenten bliver likvideret inden for de næste få døgn.
Kirsten Dunst spiller den desillusionerede, berømte fotograf, Lee. Cailee Spaeny er novicen Jessie, skræmt og uberørt af krig men insisterende på at deltage i turen, og ikke mindst påvirket af jagten på det perfekte foto, der skal symbolisere tidens vigtigste begivenhed. En jagt der er så altoverskyggende, at fotograferingen af en ven i dødsøjeblikket er langt vigtigere, end at vennen faktisk dør.
Der er godt 800 miles til DC, da filmen begynder. Der er tre kynikere og et barn i bilen, eller sådan virker det. De tre kynikere er dog enige om at koble Jessie af, inden de når en krigszone, men det er for sent allerede tidligt på rejsen.
Undervejs støder vi på flere nuancer af en blodig og brutal borgerkrig. Der er det sære sted, hvor vores hold er nødt til at tanke bilen op. Her er tre mand der sælger benzinen dyrt, og bagved tanken hænger to mand, tortureret næsten til døde men ikke helt. Det er Jessies første møde med krigen, og her kommer hendes første oplevelse af magtesløshed.
Så er der den lille by, fredelig og chokerende stille efter lydene af kampfly og maskingeværsalver. Vores rejsefæller besøger en tøjforretning, hvor en venlig ekspedient byder dem velkommen. Lee og co. er chokerede over freden og kontrasten til resten af verden, men ekspedienten fortæller, at de i byen har besluttet at holde sig uden for krigen. Det viser sig, at også freden koster.
Værre er mødet med tre fritgående soldater, der har lavet en massegrav og henretter folk ud fra nogle ufleksible kriterier om at være eller ikke være amerikaner. Her lander rejseholdet igen i vanskeligheder, og man skal være ikke bare kold men klar til at dræbe for at redde sig ud af det.
Selv om vi følger holdet helt ind i præsidentens gemakker, bliver det ikke helt klart, hvordan man ser forskel på regeringsoldater og oprørere. Hvorfor der er borgerkrig, ved vi heller ikke. I det hele taget er den bagvedliggende politik ikke filmens ærinde. Ej heller de mennesker, som vores hovedpersoner måske har været engang.
Filmen er hektisk især under skudkampene, hvor fotografer og journalister løber lige i hælene på skydende soldater. Det koster også i egne rækker. Lee har en nedtur, hvor hun viser en helt anden side af sig selv, men hun genfinder det kyniske skjold. Hendes kollega, journalisten Joel, har en helt anden tilgang til frustrationerne, som han står og brøler ud med ryggen til forbikørende kampvogne. Til gengæld er han helt klar i hovedet.
I filmen er der to vinkler: det fuldstændigt sindssyge ved krig – og beruselsen ved at være i begivenhedernes, historiens centrum i det rigtige øjeblik.
Det er en ret fantastisk, fascinerende og afskyelig film om menneskets lemmingtilbøjeligheder.
Civil War
2024
1 time 40 minutter
Instruktør: Alex Garland
Skuespillere: Kirsten Dunst, Stephen McKinley Henderson, Cailee Spaney, Wagner Moura
