Der mangler en drøm om det gode liv og det gode samfund, som borgerlige politikere kan promovere med stolthed, og som vælgerne kan genkende.

At der er krise på den borgerlige fløj har længe været åbenlyst. Bertel Haarder er som den sidste repræsentant for Højskolevenstre gået på pension, Løkkes omdømme er stadigt plettet fra dengang, han slagtede udkanten, Støjberg har skabt sin egen fortælling om jysk-fjendtlige københavnske øko-saloner, Vanopslagh vil nedlægge bibliotekerne og satse på, at omsorg klares af hattedamernes genkomst. Det eneste partierne er enige om, er at nedsætte skatterne, uagtet børnehave, skoler og ældrepleje må kæmpe for at få økonomien til at hænge sammen. Sådan må det jo gå, når markedet skal være center forward på banen. 

Anders Krab-Johansen har forslag til, hvordan borgerligheden får samlet sig selv op. Hertil anvender han ‘spiralen’, en model der begynder ved individet og fortsætter over familie, dannelse, marked, Danmark, verden. 

Mest af alt savner jeg en samfundsudvikling båret af værdier og helhedssyn.

Og heri kan forfatteren jo have ret. Det er vanskeligt at se sammenhængen mellem naturødelæggende infrastrukturprojekter og de mange smukke ord om grøn omstilling. Vores nuværende samfundsindretning er bestemt ikke med på beatet, når det gælder klima og miljø.

Ifølge Krab-Johansen har vi mistet os selv i jagten på individets frihed, forbrugerisme og effektivitet. Vores individualitet er ved at blive erstattet af en retshaverisk egoisme, vi har glemt pligterne, men er helt opdaterede på rettighederne. Det er ved individet, at spiralen tager sin begyndelse.

Det næste er familien, og den har borgerlige altid støttet, men det kniber for tiden, fordi opbakning til familien kunne give indtryk af, at man ikke støttede individet, og sådan skulle det helst ikke være. Familien kan man gøre noget for politisk ved eksempelvis at reducere indkomstskatten, så familien kan klare sig for en lavere løn. Det ville måske også tage toppen af presset på børnehaven.

I kapitlet om dannelse tager Krab-Johansen fat i kulturkanon og demokratikanon, som han mener, er vigtige brikker, hvis vi skal have velfungerende skoler. Ydermere skal der stilles flere krav til danskkundskaber, og udenlandske studerende skal også lære at tale dansk. Desuden lader historieundervisningen en del tilbage at ønske, og historieløshed er næppe befordrende for fællesskabet. 

Forfatteren berører mange interessante emner, men der er rigtigt mange ord, og det kniber med at få overblik over problemer og løsningsmuligheder. Dog går det igen, at skattelettelser kan give borgeren købekraft til at vælge de løsninger der er de rigtige for ham/hende. Den borgerlige politik vil så venligt sørge for tilskud i overensstemmelse med, hvordan det fungerer på tandlægeregningen: 2.000 kr. betaler borgeren selv, og staten bidrager med en halvtredser. Og dermed landede vi sikkert i blå blok med udsigt til børnehave med dårlig normering. 

Fri os fra den værdiløse borgerlighed

Anders Krab-Johansen

255 sider

Gyldendal

Udgivet: 2024

Birte Strandby