Krimi med politiinspektør Ingrid Bergman. Ingrid er den hårdtarbejdende opdager. I modsætning til en del andre af krimigenrens detektiver er Ingrid ret lykkelig. Hun er sammen med en mand, hun elsker, og de har et lille barn. Hendes mand er lykkeligt hjemmegående og kun let presset, når Ingrids arbejde fylder mere end den lille familie kan rumme. Undtagelsen er, når Ingrids mor melder sig på banen, og Ingrid vil smide hende ud, mens hendes mand gerne vil have et godt forhold til barnets mormor.
Ingrid har fået til opgave at genåbne en gammel, uopklaret sag, og efter en del research går hun og kollegerne i krig med et 25 år gammelt mord. En ung kvinde forsvandt, og tre måneder senere fandt man hendes afskårne hoved i en kulkælder. Kroppen fandt man aldrig. Da Ingrid undersøger kælderen igen, finder hun et lille guldsmykke, som senere viser sig at have tilhørt den afdøde. Det lå der ikke, da man fandt hovedet, og i smykket er indgraveret et ‘undskyld’, som ikke var der, mens afdøde brugte det.
Ikke nok med det, men kort efter findes en arm, der viser sig at have tilhørt en anden kvinde. Her er ikke noget smykke, men forældrene har efter fundet af armen modtaget et postkort, hvorpå der står ‘undskyld’. Det giver knuder i opklaringsarbejdet.
En ældre kvinde bliver berøvet pung og mobil på Göteborg Hovedbanegård. Sagen bliver blæst op i pressen, men henlagt fordi kvinden dør kort efter.
Der viser sig at være en mulig kobling til det 25 år gamle mord, som Ingrid arbejder med – og til syv nyfundne lig.
Politiet overvejer jalousi som motiv, men for nogle af ligene ser det ud til at handle om salg af organer.
Det er en lang, men grundig opklaringsproces. Ingrid klarer det fint uden at blive alt for uvenner med sin mand, spændingen bliver mere intens mod slutningen, og selve plottet er heftigt og forhåbentligt ikke alt for sandsynligt.
På bunden
Christina Larsson
En Ingrid Bergman-krimi
Oversat af Jacob Jonia
318 sider
Cicero
Udgivet: 2024
Birte Strandby
