En underholdende udlægning af Matadors karakterer og de bagvedliggende filosofier der får aktørerne til at tale og gøre som de gør. Et kig på kønsroller, konservatisme, abort, samfundslag og politik. Det er en sand fornøjelse at dykke dybere ned i den velkendte serie, omend man næppe er enig med forfatterne hele tiden.

For eksempel bruges kapitlet ‘Det er strengt at være enkemand’ til en lærer-Andersen-bashing med anvendelse af Kants definition af ondskab. Det er interessant, men på intet tidspunkt nævnes, at lærer Andersen bor i et patriarkalsk samfund, hvor kvinden tjener manden – OG at han nyligt har mistet sin hustru, OG at han er blevet fyret fra sit job som lærer, fra sit embede som hjælpeorganist og desuden afvist af frk. Mikkelsen og Violet Vinther. Ville de fleste ikke blive bare en lille smule smålige og nærtagende ved at miste både ægtefælle, job, position og respekten fra det tjenende køn? Kan man så konkludere, at han er ond? Er han ikke bare en bitter gammel mand, der med god grund føler sig truet på sin position, og det, han mener, er hans naturlige rettigheder?

Ydermere sammenlignes lærer Andersen med Hitler. Det virker ikke helt retfærdigt. Han er imod nazisterne og bestemt ikke aktiv i nogen hævnaktioner, men måske er han bange for at miste yderligere terræn efter de mange afvisninger. Og så er han vel også i den alder, hvor mænd kan udvikle sur-gammel-mand-syndrom? Man kan spørge, om Misses handling der parkerer en ældre mand på en kold altan i lang tid og på sigt slår ham ihjel, ikke handler meget mere om ondskab. Bevares, hun følte sig stærkt truet, men bortset fra at han scorede Misse og med det en forventning om at oprette ‘fond for pensionerede tysklærere’, så har han lige været gennem en serie brutale nederlag. Hvad angår fonden for pensionerede tysklærere, så udlægges det i kapitlet som en god gerning. Men faktisk er det, som også nævnt i serien et udtryk for at lærer Andersen vil udødeliggøres.

Der er flere fejlfortolkninger i netop behandlingen af lærer Andersen. Således står der, at han er begyndt at komme jævnligt hos fru Violet og gerne omkring spisetid. Men han er madkæreste, og det betyder, at han kommer fast til måltiderne. Ydermere angiver bogens tolkning, at lærer Andersen forventer at blive behandlet med respekt, men ikke selv ønsker at levere noget til relationen. Det er en nutidig fortolkning; lærer Andersen supplerer i 1940 den enlige kvinde med et agtværdigt partnerskab, hvor han står som leverandør af kvindens beskyttelse i en brutal verden, der kan være hård og fremmed uden for hjemmets fire vægge – jfr. kapitel 4. Ude godt, hjemme bedst – om de hjemmegående kvinders ‘konerige’.

Der er masser af oplæg til diskussion. For eksempel påføres Lauritz prædikatet ‘ubevidst hykler’ på grund af uoverensstemmelsen mellem hans politiske idealer og den måde han selv behandler kvinderne i sin omgangskreds, især Agnes. Helt ubevidst hykler er han ikke. Både grisehandler Larsen, Gudrun og Agnes stikker til manglerne i hans høje idealer. Larsen med kommentaren: ‘Jeg troede du respekterede det arbejdende folk, også kvinderne’ – efter Lauritz’ bemærkning om ‘harem på første’. Gudrun der reagerer på Lauritz’ bemærkning om, at ‘I vil jo gerne’, og Agnes – der besvarer Lauritz’ udlægning af ’tankens himmelflugt’ med kommentaren’: Det kommer nok, når mænd lærer at hente deres øl selv’.

Ligeledes studser man over en senere kommentar (kapitel 4. Ude godt, hjemme bedst) om, at Arnesen dør som en reaktion på, at Vicki tager kørekort. Det er simpelthen ukorrekt. Hun fortæller allerede i et tidligere afsnit, at hun er ved at tage kørekort. I det sidste afsnit med Arnesen, siger hun farvel, da hun kan se, at kørelærer og motorsagkyndig er ankommet. Arnesen når ikke at fortælle om sine bekymringer – der ikke handler om kørekort men om fallitten. Ydermere er Vickis køretimer ikke et pludseligt oprør. Hun har trods alt en del plads i sit ægteskab – ellers var hun vel aldrig kommet på at tage en lille ferie sammen med vennerne, eller spille tennis med en kæreste.

En anden fejl finder man i bemærkningen om, at Hans Christian Varnæs og Jørgen Varnæs modarbejder lærer Andersens ønske om at ophæve Misses særeje, fordi de selv er betænkt i testamentet. Det er ikke tilfældet. De prøver at beskytte Misse mod lærer Andersens grådighed.

Hvis man kender sin Matador, kan man falde over flere unøjagtigheder. Ikke desto mindre er Matador og filosofien værd at læse. Her inddrages en perlerække af filosoffer fra Simone de Beauvoir, Kant, Hannah Arendt til Durkheim og Habermas, og det er interessant læsning, når de anvendes til at tolke Matadors tid og tanker. Samtidigt er der det tillokkende ved læsningen, at sproget er klart og tilgængeligt, så selv behandlingen af Kant bliver til inspirerende underholdning.

Matador og filosofien

– Korsbæk til eftertanke

Morten Bønke Pedersen (red.), Anette Prehn, Anne Eggert Stevns, Anne-Marie Vestergaard, Carsten Fogh Nielsen, Cecilie Cedergren, Charlie Krautwald, Jannik Dahl Pedersen, Jesper Olsen, Kristian-Alberto Lykke Cobos, Mathilde Anhøj, Niels Wilde, Ronald Risvig

251 sider

Frydenlund

Udgivet: 30.04.2024

Birte Strandby