I et forskrækket Danmark der føler sig presset til at lave noget så udansk og sært som lovgivning mod burkaer, kommer Imam bag tremmer som et nødvendigt indlæg i debatten. Waseem Hussain er født i Helsingør, han er uddannet civilingeniør og arbejder nu som imam i Vestre fængsel. Bogen er dels en selvbiografi, men for læseren kan den også virke opklarende i forbindelse med nutidens religions- og kulturmøder.

Hussain afviser teorien om, at børnehave og vuggestue er basalt for integration. Det kan han dokumentere med egen familie, hvor han var den eneste der gik i børnehave, og både han og hans tre søskende har lange uddannelser og gode jobs. At forsøge at tvangslære nogen dansk eller andet skaber bare modvilje. Integration begynder indefra og i nærmiljøet.

Den lille Waseem blev sat til at læse Koranen, når klassekammeraterne legede i fritidsordningen. Det var han ikke ubetinget begejstret for, og han gjorde oprør på en egen, stilfærdig måde.

Religionen blev først interessant langt senere, og Hussain tilbragte nogle år i Jordan for at lære om islamisk jura. Læreprocessen omfattede også mødet med danske muslimer med begrænset kendskab til arabisk og Koranen, mennesker der var lette at bevæge, fordi de manglede ‘en offentlig muslim der turde stå ved sine synspunkter’ og samtidigt havde tilstrækkelig indsigt i religiøse forhold. Det blev baggrunden for Hussains beslutning om at søge stillingen som imam.

Imam bag tremmer er en slags selvbiografi og har desværre også de kedeligere af selvbiografiens træk såsom gentagelser og detaljer der ikke er umiddelbart interessante for læseren. Til gengæld er der en berettiget undren over visse danske fænomener som ungdomsdrikkeri – I Danmark drikker man for at være sammen – og forholdet mellem generationerne, hvor forfatterens forbløffelse over en klassekammerat der siger ‘Fuck dig, mor’ fylder adskillige linjer.

Jobcenteret får særlig kritik og er ifølge forfatteren baseret på generel mistillid til arbejdsløse, hvad der har skabt et uproduktivt og demotiverende system, hvor jubelglade jobkonsulenter minder akademikere om, at de skal huske at skrive navn på cv’et. Hvem bruger fem år af sit liv på universitetet for derefter at være glad for at sidde på sin flade og få dagpenge med dimittendsats?

Og så er der naturligvis en kritik af tonen i medierne, der angiveligt er blevet værre de seneste ti år. Her forsøger Hussain at bidrage som tolk, og der er virkeligt et tolkebehov, selv om alle implicerede taler dansk, nogle værdier og normer der skal oversættes for at give mening.

Generelt kan man betragte bogen som et seriøst bidrag til den integration der ikke altid forløber hensigtsmæssigt. Der er mange gode eksempler på, hvordan det kan gå skævt, og der er et enkelt ekstremt eksempel på racisme: en voksen mand, en familiefar, der råber ‘perker’ efter børn og med sin bil forsøger at ramme en 11-årig dreng på cykel. Er det virkelig sådan et samfund vi har? Vi har nok mere brug for kulturoversættere end vi troede.

Waseem Hussain

Imam bag tremmer

215 sider

Gyldendal

Udgivet: Oktober 2017

Birte Strandby