Så er der øretæver til folkeskolereformen og til ‘konkurrencestatspædagogikken‘.

Hvis man ikke er tilhænger af tidens pædagogik, er der her en række fine indlæg – fra blandt andet Folkeskolen.dk, Critique og et højskoleårsskrift – der giver mulighed for at nyde en humoristisk, til tider sarkastisk kritik af folkeskolen og folkeskolereformen.

Kritik af dagens pædagogik og dannelse møder vi hyppigt, blandt andet også hos Lejf Moos i Dannelse og i antologien Uren pædagogik med indlæg af Thomas Aastrup Rømer, Steen Nepper Larsen m. fl.

Udover en massiv kritik er der også lette indlæg, om hvordan man skaffer midler til vores statskasse, så der kan blive råd til – med forfatterens ord – kampfly og skattelettelser. Og så følges der op med indlysende gode råd til, hvordan vi får skrabet skillingerne sammen. Her skal blot nævnes enkelte: Drop digitale læringsplatforme og andre dyre it-løsninger. Ungerne har rigeligt adgang til ‘digitalt pjat. … Stop for sammenlægninger og bevar de mindre enheder. Herved kan spares mange rejseomkostninger, og desuden vil det være positivt for provinsen. Forbyd organisatoriske spørgeskemaer og indrapporteringer i en femårig periode. Herved frigøres masser af tid og effektiviteten øges.

Et af forfatterens projekter er at få tillid og ansvar tilbage til dem har brug for det, sygeplejerske, politi, lærer og dommer. For lærerens vedkommende betyder det, at han/hun skal have retten til at vurdere, hvilket stof eleven skal undervises i, så længe det er vigtigt, godt, frisættende, og herved er vi tilbage til kritikken fra Konkurrencestatens pædagogik.

Som noget nyt præsenteres vi for en skolepolitisk rangliste. Her har forfatteren listet de politiske partier efter, hvordan de præsterer rent skolepolitisk på baggrund af Christiansborg-politikken og med skæven til baglandets ytringer. Formålet er naturligvis alene at hjælpe partierne med at blive så dygtige som de kan. Enhedslisten, Liberal Alliance og Alternativet ligger i kategori 1, mens Venstre og Dansk Folkeparti er røget helt ned i kategori 3. Socialdemokratiet er uden for kategori blandt andet på grund af Antorinis ‘reformhærgen’ og på grund af manglen på kvalificerede ytringer.

I forbindelse med debatten om muslimske friskoler er forfatteren enig med Waseem Hussain (forfatter til Imam bag tremmer) i, at der er behov for et stærkere, et mere oplyst og historisk bevidst muslimsk miljø – og en fælles værdsættelse af kristne, jødiske og muslimske bidrag til vores fælles europæiske historie.

Det er læsning der giver stof til eftertanke, men mest berigende når sarkasmen udvikles til nye højder som i Ollerup Gymnastikhøjskoles årsskrift 2016:

Desværre har vi stadigt en række frie skoleformer og nogle civile fora, hvor der øves en beklagelig landsskadelig virksomhed.

Højskolernes kontraproduktivitet i forhold til skolereformen viser sig i elevernes fejlindlæring: … almen dannelse, ævlet om vigtigheden af fællesskab, det frie ord …

Og den korte version om tidens pædagogiske bekymring: Derfor er der al mulig grund til at holde særdeles godt øje med højskolerne, hvis vi vil realisere drømmen om konkurrencestatens totaltilpassede medarbejderborgere.

Brian Degn Mårtensson

Mennesket som mål

Skole og uddannelse i kritisk perspektiv

200 sider

Akademisk Forlag

Udgivet: 01.02.2018

Birte Strandby