Skriver den mand altid om sig selv? I hvert fald kan man sagtens forestille sig, at hovedkarakteren François er identisk med Houellebecq, selvom man må håbe Houellebecqs fysiske lidelser er færre.

François underviser i litteratur på Sorbonne. Han har skrevet 788 sider om den franske forfatter Huysmans, en forfatter han ikke deler alle meninger med. Derudover lever han en tilværelse der er forbløffende indholdsløs, når han ikke lige knalder studiner.

Vi er i år 2022, og der er præsidentvalg. Marine le Pen står til fremgang, og det gør også Det muslimske Broderskab. Valget ender med, at socialisterne støtter Det muslimske Broderskab for at blokere for le Pen, og Ben Abbes, Det muslimske Broderskabs leder, bliver præsident.

En af de umiddelbare effekter af valget er, at François ikke længere må undervise på det der nu hedder The Islamic University of Paris-Sorbonne.

Yderligere medfører de ændrede politiske vinde en opgradering af patriarkalske og traditionelle tilbøjeligheder: Kvinder skal gå med slør, flerkoneri er ok, og også fagene på universitetet påvirkes af de nye religiøse strømninger. François forholder sig afventende, men måske har Islam også noget at byde ham.

Houellebecq er en fortæller i særklasse, og alene hans beskrivelse af landskabet i Frankrig lige efter valget – i hvis kølvand der følger oprør og tyveri af stemmesedler – giver mindelser til erkendelsesøjeblikke i både Pesten af Camus og Planet of the Apes: I første omgang er der ikke et øje, da vores hovedperson flygter fra Paris. Ved en raseret tankstation er der tre lig, men ingen levende mennesker, og da han finder et hotel, virker fjernsynet ikke på nogen kanaler. En giftig, prægnant mangel på informationer – blændende beskrevet.

Michel Houellebecq

Submission/Underkastelse

285 sider

Vintage/Rosinante

Udgivet: 2017

Birte Strandby