Filosofi er en undringsproces – måske er det derfor, at filosofi burde inddrages allerede tidligt i skolegangen. Børn har mange spørgsmål, og med filosofi kan de finde måder at udvikle spørgsmålene og måske finde svar på nogle af dem.

Filosofi omfatter ontologi, erkendelsesteori, metafysik, etik og æstetik. Ontologi kan være vanskeligt at få greb om. Det kan være spørgsmål som: Findes tiden? Findes tallene? Metafysik handler om, hvor vi kommer fra, hvad et mennesker er og hvad frihed er for noget.

Erkendelsesteori handler om blandet andet sandhed og fornuft, etik om retfærdighed, ansvar og lykke, og æstetik handler om det skønne.

Der er mange gode grunde til at tage filosofi op i skolen, og i bogen er en model for, hvordan processen kan forløbe fra undringsfase over spørgefase til undersøgelsesfase og svarfaser, og så er der en god mulighed for, at de sidste to faser kører i loop, fordi svarfasen fører tilbage til mere undersøgelse og flere svar.

Formålet er at inspirere børnene til selv at filosofere og lære dem at formulere sig, og netop i skolen har man mulighed for at skabe et ‘undringsfællesskab’, så eleverne kan tale om deres sociale og kulturelle forskelligheder på en konstruktiv måde. Det giver bredere perspektiv og flere svar, når der er tale om grupper af børn. Samtidigt vil det give mulighed for åbenhed, der igen er forudsætning for undren og ideal for dannelse.

Forfatteren viser eksempler på, hvordan man anvender børnenes egne erfaringer og kombinerer dem med ‘legende udsagn’ såsom: ‘Tænk, hvis man var venner med alle.’ eller ‘Tænk, hvis man selv kunne bestemme alting.*

Bogen har en solid teori og mange gode eksempler – også et enkelt hvor det lykkes at få Wittgenstein ned på børneniveau, en øvelse der dog synes rimeligt kompliceret. Til gengæld er der praktiske øvelser bag i bogen der muliggør leg med tankerne og undersøgelse af sprog, litteratur og kunst. Hvis man vil udvide repertoiret, kan man også se nærmere på Oscar Brenifiers bøger: ‘Hvad tænker du om følelser?’, ‘Hvad tænker du om livet?’-

Filosofi i skolen

Undervisningens rum for undren

Louise Nabe-Nielsen

226 sider

Hans Reitzels Forlag

Udgivet: 2019

Birte Strandby

 

Tænk samtalekort

I forbindelse med filosofien kan man anvende samtalekort: Hvorfor er ung bedre end gammel? Hvorfor er rig bedre end fattig? eller ‘Hvorfor er magtfuld bedre end magtesløs? På kortets anden side står de modsatte spørgsmål: Hvorfor er gammel bedre end ung?

Samtalekortene kan bruges som et spil, og der medfølger en vejledning til, hvordan man inddeler i to hold og vælger det af sine kort, man vil svare på. Aldersgruppen er her mellemtrinnet, ni – tolv år.

Først forholder man sig til udsagnet på den ene side af kortet, men man skal også kunne argumentere for det modsatte udsagn. Det forventes at give god plads til at perspektivere fordomme og antagelser.

[U]normal

Samtalekort

Rum for undren

Yderligere findes der andre, mindre samtalekort der kan bruges til filosofisk samtale, til spil eller til afsæt for skrivning af essays, eksempelvis med emnerne Identitet, Venskab, Håb, Dumhed. For eksempel Hvad betyder følelser for ens identitet?, Kan man stjæle en identitet?’, Kan håb forhindre handling?, Hvornår opgiver man håbet?, Skal venner være underholdende?

Der er nok at filosofere over, og selvom disse er stilet til mellemtrinnet, vil flere af spørgsmålene også kunne give gode diskussioner med mindre børn og med voksne.

De små æsker til samtalekortene er i øvrigt en lille æstetisk delikatesse, og det vil sikkert gøre dem særligt tiltrækkende, når der skal spørges og tænkes. Generelt et indbydende system der nok skal få god gang i debat- og diskussionsevner.

Samtalekortene hedder Tænk, og emnenavnet, Identitet, Håb …