Så står den på verbale øretæver – igen!
Som en del andre skribenter kan Ole Grünbaum fastslå, at vi passer dårligt på os selv og hinanden – og på vores jordklode.
Det er ikke den helt store nyhed, men Grünbaum får det sagt på mange mere eller mindre sofistikerede måder, så vi forstår det.
Grünbaum indleder med retorisk at spørge: Kan et helt samfund, en hel befolkning gå i den gale retning? Og ja, det er set før, og selv om vi alle er klar over den er gal, så fortsætter vi. For det er nu engang lettere at forholde sig til vanerne og fortiden end til den fremtid, vi ikke kender.
Bogen består af en række nedfald i strømninger, vi burde styre bedre. For eksempel er der vores straffesystem. Det er 500 år gammelt, og det har aldrig virket! I samme åndedrag tager Grünbaum fat i de direktører der har gjort en særlig indsats for at øge uligheden. De skal nu i fængsel – Grünbaum har også tips til, hvordan man får lidt fart på dommene – for når først de økonomiske magtmennesker er bag tremmer, så vil forholdene nok blive forbedret i fængslerne.
Uligheden kommer op flere gange i bogen, og sammenhængen til forbrugerisme, flygtninge- og klimaproblemer belyses jævnligt.
Bryd igennem er krydret med små historier og anekdoter, og vi hører om dengang Bendt Bendtsen før en partilederrunde forsøgte at sende Johanne Schmidt-Nielsen efter kaffe. Hvorfor gik han ikke selv? Grünbaum bruger historien til at beklage det patriarkalske samfund, og man kan jo kun medgive, at al den dominerende maskulinitet er skidt for efterkommerne. Eller som Grünbaum så bramfrit udtrykker det:
Kvinderne klarer sig bedre i uddannelserne og de er også bedre ledere. De halter kun bedre i en kvalifikation: De er ikke så gode som mændene til at skide på alle andres velbefindende.
Udover nedlæggelsen af det rent patriarkalske samfund, er løsningen på krisen frihed, lighed og fællesskab. Den stadige marginalisering af fattige har distanceret os fra det fællesskab, der burde arbejde for retten til at få de basale behov dækket: ren luft, rent vand, mad og husly, fremfor at køre på med de behov, der ikke rigtigt løser andre problemer end måske lige de riges næste indtjening.
Grünbaum ser klart, han bruger fortiden til at perspektivere nutiden og som den 93-årige Stéphane Hessel der i 2010 udgav skideballen Indignez Vous! har han set, at vi i vores uvidenhed begår forbrydelser mod menneskeheden. Men hvor mange gange skal vi høre det, før vi reagerer?
Bryd igennem
Det er vores verden!
Ole Grünbaum
253 sider
Gyldendal
Udgivet: 2019
Birte Strandby
