Miljøterapi i gruppe og organisation

Almen pædagogik virker kun for børn, der har tillid til voksne. Dermed er der en del børn, der har andre behov, og her kommer miljøterapi ind som en hjælp til omsorgssvigtede børn.

Et barn der har været udsat for omsorgssvigt bliver enten kæmpende og utilpasset eller overtilpasset. Oversorgssvigt kan være fravær af kontakt, aktivt psykisk svigt som skældud, ydmygelser, konflikter mellem forældrene, og det kan være fysisk svigt som vold og misbrug. Omsorgssvigt munder ud i ’utryg tilknytning’ og giver sig blandt andet udslag i manglende nysgerrighed, manglende interesse for at lære nye ting og færdigheder, og til på egen hånd at opfange viden.

Miljøterapi er før-pædagogik, der tager udgangspunkt i den opførsel og omsorg almindelige forældre sædvanligvis udviser overfor deres spædbørn. Formålet er, at barnet selv når frem til at tale om tanker og følelser, at kunne modtage og give. Når barnet er kommet så langt, bliver miljøterapien overflødig.

I lighed med adskillige verserende ledelsesteorier ses her på relationen, det vil sige forholdet mellem miljøterapeut og barn og forhold til gruppen. Spejling og jeg-støtte er hovedingredienserne.  Spejling betyder, at terapeuten spejler den følelse, som barnet kan have, og at barnet rummes og forstås: Måske gjorde du sådan, fordi du var bange for, at … Bogen har mange gode eksempler på adfærd og på miljøterapeutens mulighed for at spejle barnet.

Når det drejer sig om gruppespejling, virker de fine eksempler både overbevisende og indlysende, men når det handler om personlig spejling, ser det ud til at kunne blive en barsk affære, og det kræver en god terapeut ikke at overtræde diskretionstærskler både overfor barn og forældre. Ifølge forfatteren giver gruppens øgede kendskab til hinanden ikke øget fordømmelse, men betyder tværtimod at gruppemedlemmerne bliver bedre til at rumme hinanden. I forbindelse med terapien oplever terapeuten ofte, at børnene fungerer, så længe møderne varer – og at de føler sig anerkendte, men ikke nødvendigvis når møderne er afsluttede.

I nogle tilfælde er det nødvendigt med eneforanstaltning, altså at barnet tages ud af gruppen og alene er sammen med terapeuten. Her anbefales, at terapeut og barn lærer noget sammen, gerne noget der også er nyt for terapeuten. Det vil dels støtte barnet i sin opfattelse af, at man kan have tillid til voksne, og så vil det altid være gavnligt for barnet at opøve færdigheder der måske kan lette adgangen til gruppen hjemme på institutionen.

Fire forskellige undersøgelser anvendes til rubricering af børns vanskeligheder: Børnefaglig undersøgelse, PPR-undersøgelse, psykiatrisk undersøgelse og den psykosociale undersøgelse, der ser på helheden det vil sige incl. forholdene i familien.