Denne bog tager temperaturen på det demokratiske samfund. Bliver vores unge opdraget til demokrati, og hvordan giver det sig udslag?

Det kan man blandt andet undersøge ved at spørge de unge om, hvorvidt de forstår begreber som samfundssystemer, demokratiske principper, politisk deltagelse og individualitet. Via International Civic and Citizenship Education Study, der kortlægger 8. klasses elevers viden, holdninger og værdier i Europa, Asien og Latinamerika undersøges, hvordan de unge danskere klarer sig. I Danmark deltog 6.500 elever fra 185 skoler.

Det viser sig, at danske elever i 8. klasse er blandt dem der hyppigst har samtaler om politiske og sociale emner, dog fortrinsvis i klassen eller med forældre. Til gengæld er de tilbageholdende, når det gælder om at ytre sig offentligt, på sociale medier eller deltage i politisk aktivisme. Her tænkes nok ikke på Extinction Rebellion, og de fleste deltagere i organisationens aktioner er også lidt ældre, men der er ikke meget reservation over de unge idealisters værdikampe.

Også de unges holdning til alkoholgrænser og aldersgrænser i forbindelse med kørekort er undersøgt. Her der det interessant, at langt de fleste unge finder, at alderen for kørekort bør ligge mellem 16 og 18 år, uagtet at man i Danmark ved, at risikoen for at 18-19 årige bilister bliver indblandet i en ulykke er syv gange større, end den er for deres forældre. Antal dræbte og tilskadekomne kunne halveres, hvis man satte kørekortsalderen op til 23 år. I stedet har man så gjort det muligt for 17-årige at få kørekort med en ældre bilist ved siden af. 67 % af de unge finder, at 18 år er den rette nedre grænse for retten til at køre bil.

Undersøgelsens aspekter gennemgås metodisk, og det er fint nok, men der er ikke rigtigt nogen overraskelser undervejs. I Letland synes en fjerdedel af de adspurgte 8. klasser, at børn på 14 skal have kreditkort, mens kun 16 % har den holdning i Danmark. Marginerne er ikke så store, at det bliver rigtigt spændende. Det kan godt være, at franskmænd er mere autoritetstro, men tydeligvis røber undersøgelsen ikke at de unge skulle have nogen trang til at udfordre demokratiet.

De unge borgere afsluttes med en diskussion af, hvad politisk dannelse er for en størrelse. Grafer og tabeller sætter resultaterne i perspektiv. Det er altid spændende at se, hvor vi befinder os i en international sammenligning, men lige her kan det være vanskeligt at se, hvad det kan bruges til.

De unge borgere

Mellem demokratisk og politisk dannelse

Jonas Lieberkind og Jens Bruun

244 sider

Aarhus Universitetsforlag

Udgivet: 2021

Birte Strandby