Efter Kvinden i toget, den hurtigst sælgende debutroman nogensinde, åbner man Det dybe vand med en vis nysgerrighed, og man bliver ikke skuffet. Alle mennesker har hemmeligheder, men karaktererne hos Paula Hawkins har lige lidt flere end gennemsnittet, og der er nogle skumle udgaver ind i mellem.
Thrilleren er bygget op om ikke mindre end ti synsvinkler, der tilsammen fortæller en grum historie om Druknedybet, et sted ved en flod i England, hvor adskillige kvinder har fundet eller søgt døden.
Jules har ikke længere kontakt med sin søster, men da søsteren findes død i Druknedybet, vender hun tilbage til barndommens by for at tage sig af søsterens datter. Jules er sikker på, at søsteren er blevet myrdet, mens niecen er overbevist om, at hendes mor har begået selvmord.
Kort tid forinden er niecens veninde død sammesteds, og luften i den lille by er tyk af formodninger og beskyldninger. Towsend er politimanden der forsøger at opklare, om det drejer sig om mord eller selvmord. Lag for lag for lag (og så et ekstra lag) afsløres motiver og baggrunde hos de implicerede. Det er lige før, det bliver lidt langtrukkent hen mod slutningen, men ellers er det en pageturner, hvor enhver ny information leder til nye spørgsmål og afslører nye dybder i det lille samfund, der også omfatter en synsk kvinde.
Det dybe vand minder en smule om Twin Peaks, og den kollektive baggrund er et konglomerat af mord, voldtægt, pædofili, beskyttertrang og stor kærlighed. Hawkins spiller flere gange på læserens egne konklusioner, og det giver et par ekstra bump på spændingskurven.
Det dybe vand
Paula Hawkins
Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt
440 sider
Gyldendal
Udgivet: 17.08.2017
Birte Strandby
