… og hver gang nogen skriver til mig, at Statsforvaltningen har givet dem en dårlig behandling, så er der en lille orm, der gnaver i mig og siger, at det nok er rigtigt.
Carl Holst blev medlem af Venstres Ungdom, da han var 15 år gammel, og som Bertel Haarder er han rundet af højskolen og troede på nærdemokrati, personligt ansvar – og på Venstres liberale grundsyn og retten til det frie valg. Som borger kan man spekulere på, om det også er de værdier der samler Venstre i dag. Ifølge Holst er tonen lige så dårlig indadtil som udadtil.
Barndommen i Rødding er udmærket læsning, og det er lidt skægt, da den seksårige Carl er med far på arbejde i Folketinget og uforvarende trykker på knappen der indkalder Folketingets medlemmer til afstemning i salen.
Holst er også med, da Venstres Ungdom arrangerer baller i Rødding. Betingelsen for at komme til bal er medlemsskab af Venstre. Måske er det derfor partiet har 2.000 medlemmer i Rødding.
Senere handler det om amtsborgmesterposten i Sønderjylland, valg og udnævnelsen til forsvarsminister. I flere omgange fyger det med anklager om misbrug af offentlige midler. Holst tilbageviser de fleste anklager, og nogle af dem er også langt ude, som da et anset advokatkontor udfærdiger en rapport, der blandt andet oplyser, at Holst som amtsborgmester holdt 47 aviser. Samme advokater henviser også til kilder fra Vartov Højskole, uagtet denne ikke findes. Lars Løkke Rasmussens tøjbudget er et af de mere uroskabende elementer i bogen og valgperioden, og medierne tillægger sig nogle kedelige tabloide tilbøjeligheder, når det gælder om at finde snavs hos landets politikere.
Til gengæld mangler man en seriøs mediedækning af den såkaldte kommunalreform og af sygehusslagtningen, der var med til at skabe udkantslandet. Ifølge Holst er den hurtige begrundelse for at slå fem sygehuse i Sønderjylland sammen, at man så reducerer for eksempel antallet af læger der foretager brystkræftoperationer fra 17 til tre, hvilket må være en forbedring ud fra betragtningen, at øvelse gør mester. Her havde det været fint med bedre begrundelser for at veksle job- og sundhedsmuligheder i udkanten for mere trafik på vejene. De nævnte nedlæggelser frustrede også flere vælgere, nogle så voldsomt at Holsts treårige søn blev truet over telefonen. Her er Holst inde på en helt anden problematik: hvor dårligt politikere sommetider behandles. En ting er Facebookdebatter og -kommentarer, men trusler mod folkevalgte politikere og deres familie er helt i ude i hampen.
Carl er interessant læsning, men i lighed med megen anden litteratur fra politikerhånd må man beklage, at så meget krudt går på indre stridigheder i forhold til de mange opgaver, vores land har for tiden.
Og så er det irriterende, at Gymnastikhøjskolen i Ollerup benævnes Ollerup Højskole. Det har den vel aldrig heddet?
Carl
Prisen for et liv i politik
Carl Holst i samarbejde med Bent Winther
254 sider
Forlaget Momenta
Udgivet 30.04.2019
Birte Strandby
