En ægte gyser med et udseende som en børnebog
Det fantastiske er her illustrationerne – store, helsides, rigt detaljerede, farverige – og uhyggelige.
Historien er bygget over Den lille Rødhætte, men skoven er af beton, og Rødhættes tur til bedstemor går gennem et brølende trafikcentrum, et stort butikscenter og slum i flere varianter med skumle, truende typer i mange udgaver. Jægeren er en motorcyklist i læderjakke – SS look alike – karseklippet. Han frelser hende i første omgang, men sætter hende senere af motorcyklen igen – og kører selv i forvejen til bedstemors hus – her campingvogn – altså samme handlingsmønster som ulven. Det kan kun gå galt, og moren får en telefonopringning, som ingen forældre bør opleve. Men som fortælleren siger til sine tilhørere, så er der det med fortællinger, at man kan vælge en anden slutning. Og den anden slutning er, at brændehuggeren ser ulven luske rundt ved campingvognen og alarmerer politiet. Rødhætte befries, jægeren/ulven sættes fast af politistyrken og et swat team, og pressen interviewer bedstemor, mor og Rødhætte.
Tegningerne er enestående, men de formidler et tragisk og fattigt billede af storbyen: Det forfaldne boligkompleks, hvor pigen bor med sin familie, graffitiovermalet gang, affald i gaderne – og overalt beton, osende trafik og overdimensionerede reklamer – billboards med Berlusconi-lignende portrætter og den sælgende tekst: I Am the Best. Selv legetøjet i den forretning pigen kigger på signalerer hovedsageligt vold og prostitution: Der er krigslegetøj en masse, og dukkerne er let påklædte barbier og monstre med skydevåben.
Teksten er enkel og sætningerne korte: En smilende jæger. Sikke nogle store tænder, han har.
Fascinerende bog – for voksne.
Pigen i rødt
Roberto Innocenti: Historie og illustrationer
Skrevet af Aaron Frisch
Oversat af Nanna Gyldenkærne
40 sider
Høst & Søn
Udgivet: 2013
Birte Strandby
