Opskriften på en thriller: Langt ude i en stor skov samles en lille gruppe mennesker i et ensomt beliggende hus. De har en fortid sammen, men ikke nødvendigvis en fremtid. Der er forresten ingen mobildækning, og snart er det ikke kun fastnettelefonen der er død.

Det lyder af kliché og af Christie eller for den sags skyld som en Else Fischer/Bjarne Reuter-wannabee. Ikke desto mindre lykkes det Ruth Ware at skabe den perfekte, uhyggelige stemning. Hun benytter blandt andet et kunstgreb, som også blev brugt i en af de små gysere i Hitchcock presents fra 1956, Never Again: En kvinde vågner op i en hospitalsseng. Hun er kommet til skade og kan ikke rigtigt huske hvad der er sket, og hun kan se, at den stue hvor hun ligger er politibevogtet. Langsomt vender virkeligheden tilbage med uventet brutalitet.

Nora er forfatter og lever stilfærdigt uden de store bølger i følelseslivet, indtil hun overraskende får en invitation til en polterabend for en veninde hun ikke har mødt i ti år. Let overrumplet tager hun imod invitationen og mødes med gamle og nye bekendte i et hus langt inde i en mørk skov. De er kun fem deltagere, og den ene røber tydelige tegn på psykisk ustabilitet. Noras tidligere veninde afslører, at den vordende brudgom er Noras store kærlighed, James, der brutalt brændte Nora af for ti år siden.

Selskabet prøver at hygge sig med shots, sandhedsleg og quija-bræt, og stemningen kan vanskeligt blive dårligere. Uhyggeligt er det også, at der er fodspor i sneen, hvor ingen af gæsterne har været. Om natten står køkkendøren og klaprer, til trods for at den blev omhyggeligt låst, da den sidste gik i seng. Og så dukker en ny skikkelse op i nattens mulm og mørke.

Fortællingen foregår i to dele, den ene handler om polterabend i skoven og den anden er udsigten fra Noras hospitalsseng, hvor morfintågerne så småt fordamper, mens Nora prøver at komme i tanker om, hvem der kan være morderen.

Ruth Ware

I en mørk mørk skov

Oversat af Sara Koch

311 sider

Gyldendal

Udgivet: 09.03.2018

Birte Strandby