”Lilla” er en billedbog for børn, om et lille lam, der bliver født i en stald for længe, længe siden. Vi er ude på landet, og ejeren af den lille fåreflok er selv til stede ved læmningen. Det lille lam viser sig at være noget ganske særligt. Lammet er nemlig lilla, og dengang var det kun farvekridt og blomster, som var lilla. Moderfåret Fiona vil ikke kendes ved sit lam, hun skammer sig overfor resten af flokken, som heller ikke vil have kontakt med det mærkelige lam. Det bliver derfor flaskelam, og det bliver Gammel-får, som selv har været flaskelam engang, som tager lammet under sine vinger.

Hun tager Lilla med op på fjeldet, og lærer hende om hvad man kan spise, og hvad man skal passe på. Hun lærer hende også om den farlige dødningekløft. Da den uhyggelige Knogleknaser, i skikkelse af jærven, dukker op, redder Lilla hele flokken. Hun lokker jærven efter sig, løber rundt med ham i hælene ud over fjeldet, og springer til sidst over Dødningekløften. Jærven opgiver sin jagt, og forsvinder. Lilla bliver nu fejret, og kalder hende for Himmelspringer. De vil alle gerne lege med hende. Og hendes mor kunne da godt tænke sig et lilla får mere.

Billederne er fine, i dæmpede, harmoniske farver, og fårene er malet meget udtryksfulde, men tekst og billede spiller ikke dynamisk sammen. Der er meget tekst, som ikke har at gøre med det man ser på billederne, og en del af teksten er nærmest overflødig.

Til slut kan man undre sig over, hvad fortællingens, måske utilsigtede, budskab er. At de som er anderledes, og som fællesskabet har svært ved at acceptere, er nødt til at have nogle helt særlige evner, eller arbejde dobbelt så hårdt som alle andre for at blive accepteret? Hvis du bliver mobbet må du blive Himmelspringer for at klare den? Det er måske nok sådan virkeligheden ser ud, men i en billedbog for mindre børn, kunne man måske være kommet med et bud på en anden løsning?

Lilla vandt Nynorsk Barnelitteraturpris i 2008.

Lilla – Sissel Horndal

Forlaget Vild Maskine

Oversat af Mads Heinesen og Rebekka Gerz Andersson

46 sider

30.august 2018

Maibritt Lindblad