27 % af eleverne i 8. klasse blev i 2017 vurderet ikke-uddannelsesparate til en ungdomsuddannelse

Til trods for optimal opmærksomhed så har den danske grundskole stadigt nogle vanskeligheder, og ganske mange børn bliver tabt i skolen.

Det gode skoleliv er beskrivelse af Spiralprojektet, der har haft til hensigt at undersøge, hvordan man skaber engagement og motivation hos elever med læringsvanskeligheder. Projektet er gennemført fra 2014 til 2017. Det har omfattet 350 elever i 4. – 8. klasse, der har deltaget i workshops og udfyldt spørgeskemaer. Resultatet er en skarp kritik af det nuværende skolesystem og flere bud på, hvordan man udvikler en skole der tager afsæt i børnenes behov.

En af flere konklusioner er, at danske skolebørn keder sig i skolen. De sidder for meget stille og lytter til en lærer de ikke altid forstår. Ifølge undersøgelsen omfatter problemet for den enkelte elev ofte en følelse af ikke at slå til og udfordringer der overstiger forudsætningerne. Det kan medføre en passivitet, som kan reduceres ved at øge elevernes mulighed for selvbestemmelse, kompetence og skabe samhørighed i klassen.

Ligeledes er det væsentligt at erstatte den ydre motivation – her lærerens styring – med den indre motivation, der kan indhentes ved at arbejde aktivt og engageret med et vedkommende indhold.

Det kan for eksempel betyde, at indlæring skal begynde med det konkrete fremfor med det teoretiske. Det er et tema blandt andre Svend Erik Schmidt har arbejdet med i sine læringsstile. En del friskoler anvender den tilgang, eksempelvis Rudolf Steiner-skolerne, der med udgangspunkt i ‘hjerne, hjerte, hånd’ har adskillige både kreative og konkrete opgaver i løbet af skoleforløbet. Blandt andet tegner eleverne i forbindelse med undervisningen, og de store elever syer sko.

Lærer-elev-relationen og stemningen i klassen er ligeledes væsentlig for barnets skolegang, så her ligger også en opgave til læreren der er næsten lige så vigtigt som vedkommende opgaver og en indlæring der har kroppen med.

Det gode skoleliv dokumenterer, hvad vi vist har vidst i mange år: ungerne keder sig. Det kan afhjælpes, og der er gode forslag til hvordan eleverne engageres til at deltage aktivt i læringen. Undersøgelsen har sin berettigelse, men som bogens forfattere selv er inde på, så kan man hente en del viden om motivation hos friskolerne.

Den megen nye litteratur om skoler og pædagogik synes i høj grad at være opstået i kølvandet på Pisa-rapporter og den store interesse for test i skolen. Det gode skoleliv er er et godt og anvendeligt bud på en modsatrettet tendens, der måske kan gøre noget ved skolens kedsommelighed.

Clarissa Corneliussen, Morten Kisendal Fabricius, Louise Klinge. Per Krull

Det gode skoleliv

136 sider

Aarhus Universitets Forlag

Udgivet: 13.09.2018

Birte Strandby