Den fremmede er angiveligt første del af en fantasy serie for børn, men der er ikke så meget fantasy eller magi over fortællingen. Derimod er der opbygget en troværdig middelalderscene med lensmand, hekseafbrænding og gabestok. Den omhyggelige inddeling i gode og onde mennesker ligner eventyrets brug af stereotyper, og det betyder jo så, at man kan være tryg i forvisningen om, at det vil gå godt for vores hovedpersoner.
Max er den fremmede, der kommer til byen. Han har en smuk hest og virker velhavende men tager ikke desto mindre arbejde som smed og tager sig af de stakkels, fattige børn, tvillingerne Jeppe og Johanne. Deres mor er blevet brændt på bålet, hvorfor byens indbyggere behandler dem som hekseyngel. At Max viser dem venlighed er nok til at få en del af byens velhavere på nakken, og allerede efter et kort ophold forsøger nogen at brænde den stald, hvor Max’ hest er anbragt. Max bliver selv anklaget for at have sat ild på stalden, og da han med en naiv forventning om retfærdig behandling henvender sig til vægterne, ryger han i gabestokken.
Senere bliver Johanne bortført, men ved snedig list får Max hentet hende tilbage fra lensmandens fangekælder. Oven i købet viser det sig, at lensmanden og Max har forventninger til ægteskab med den samme pige, og Max ser ikke andre muligheder end at udfordre lensmanden til duel. Lensmanden bruger selvsagt beskidte kneb, men det slipper han ikke godt fra, og alt ender med bryllup og fest – undtagen for de onde, der må skumle alene med deres slemme rænkespil.
Karen Møller Grothe
mellemgaard
Udgivet: 02.05.2014
