En kvinde bliver fundet dræbt, fastfrosset i sneen foran sit hus. Inden for sidder hendes 11-årige søn og spiller computer og hører høj musik. Der har han siddet i flere dage uden at opdage, at hans mor var væk.

Politiet i Hornsherred går i gang med at spørge rundt i kvindens bekendtskabskreds. Hendes eksmand og hans kæreste kludrer en del i forklaringerne, og bliver mistænkt. En psykolog der har taget sig af sønnen er en anden mistænkt. Kvinden er velkendt i lokalområdet. Hun har været meget populær, men efter at hun oplevede, at hendes plejebarn, en trettenårig pige, begik selvmord, har hun trukket sig fra vennerne. 

Sønnen går ikke i skole og har store sociale problemer. Selvom det ikke nævnes i bogen, lyder det meget som autisme. Kvindens far har på et tidspunkt slået drengen, ud fra en betragtning om, at det var sådan, man opdrog børn, og kvinden har derfor heller ikke megen kontakt til forældrene.

Opklaringen er omfattende, og alle kontakterne i kvindens mobil bliver afhørt, den ene efter den anden. Læseren får desuden et godt kendskab til politiets mange ansatte og deres tænkemåder. Der er nok at holde styr på, og så får vi også en slags opklaring et par hundrede sider inde i romanen, og det kommer til at handle om hævn og vrede. 

Sideløbende med udviklingen i opklaringsarbejdet beskrives også, hvordan en kommune begår slemme fejl i forsøget på at gøre sit bedste, og her ligge måske den virkelig tragedie. Og så er kommunen personificeret med udtryk som … kombineret med ansvarlige økonomiske undersøgelser, som samtidigt levede op til kommunens pligt til at handle hurtigt …

Plot og principper er ok, men sproget er ikke fantastisk, og karaktererne er todimensionelle. Om kvinden ved vi, at hun var smuk, og at hun gjorde det bedste for alle, men nogle af hendes handlinger fortæller det modsatte. Ydermere kunne læsevenligheden have været forbedret med en ekstra korrektur.

Kvinden fra Magnoliavej

Anne Heurlin & Torsten Warrer

478 sider

Trykværket

Udgivet: 11.02.2020

Birte Strandby