Hvis man kender en smule til Peter Adolphsen, eller måske har læst Rynkekneppesygen, så ved man, at her går det vildt for sig. I Små historier 3 er mere end 40 korte og ekstrakorte fortællinger, og det er som at se Salvador Dali på skrift: syret, fantasifuldt og på stoffer.
Adolphsen skriver dejligt, man er nødt til at læse videre, også selvom man måske ikke har lyst til at høre mere om Svend Åges eksploderende hoved eller om Gnomland med den personificerede ondskab.
Man kan læse fortællingerne, som man ser på surrealistiske billeder, men man kan nok ikke undgå at tage nogle af billederne til sig, og en fortælling som Jorden taler til mennesket må uværgerligt gøre indtryk på dem, der har erkendt klimakrisen:
Dette er min sjette masseudryddelse.
Lad mig ikke komme for godt i gang med listen over alle de giftstoffer, I pumper ud i mine systemer. Sporene efter jer bliver ikke fjernet så let …
Det er ikke den eneste naturkatastrofe. I Solen delt deler solen sig i to, en stor og en mindre sol. Selve delingen ledsages af eksplosioner og ildebrande over hele jorden, og 99 % af alle levende organismer uddør. Enkelte mennesker, kendisser, regeringsmedlemmer, popstjerner med adgang til beskyttelsesrum overlever, og det forlyder, at også nogle minearbejdere og en skoleinspektør og 198 børn der gemte sig i drypstenshuler i Schweiz er overlevet.
Det er ikke til at vide, hvor Adolphsen henter sin inspiration, men der kan have været både noget Mount København af Kaspar Colling Nielsen, Hitchcock, Nadime Gordimer og et drys Wulff & Morgenthaler inde over.
En særlig syret novelle handler om et søskendepar der netop har begravet deres mor. Mens de går og rydder op i hendes hjem får de pludseligt et telefonopkald fra samme mor, der beder dem om at bringe hende de møbler, de netop har pakket sammen. Og det gør de så.
Små historier 3
Peter Adolphsen
93 sider
Gyldendal
Udgivet: 03.03.2020
Birte Strandby
