Sussi, hvem? Svaret kommer, når navnet Leo føjes til. Så ved omend ikke det hele kongerige, så dog ikke så få i Jylland og omegn, at Sussi er den tilbageværende del af duoen Sussi og Leo.

Sussi har mistet Leo, som hun blev kæreste med den 18. juli 1971, og som hun i årtier optrådte sammen  med. Nu har den 68-årige kvinde fået behov for så at sige at gøre boet op og blive fri.

Med hjælp fra journalist Michael Enggaard er der skabt en først og fremmest letlæselig og ærlig bog. Den har nok størst  appel til parrets fans og måske til nysgerrige der vil læse om fænomenet Sussi og Leo. Bogen er mest centreret om Sussi. Hun lufter en god portion almindelig snusfornuft.

Den indledes med  en lang beskrivelse af Leos sygdomsforløb og dødskamp, som vi egentligt godt kunne have undværet en del af. 

Sussi var 12 år, da hun fik sin første guitar. I Saltum var Leo ved at danne et orkester. Det ville Sussi gerne være med i, men Leo ville ikke have tøser med. Han ændrede dog hurtigt mening, da Sussis veninde Aase gav ham en syngende lussing. 

Orkesteret fik efterhånden små arrangementer rundt omkring. Den store helt i de to unges liv og karriere er Leos far, eternitarbejderen Gordon. Han kørte de unge rundt til deres arrangementer, til beroligelse for Sussis forældre. Gordon skaffede dem også job i begyndelsen. Støttede dem i et og alt frem til sin død.

I 1983 fik Sussi og Leo job på Skansen i Frederikshavn, og det varede lige til 2003. Det var så fast arbejde som noget kunne være. I mange år kun med en fridag om ugen. De havde mange gode stunder og publikum var vilde med dem. Skansen var ofte stopfyldt med folk der morede sig. Der går endnu frasagn om de vandrende 100-kronesedler der gik fra hånd til hånd og de fire pilsener der på samme måde kom tilbage til betaleren.

Sussi erkender, at årene på Skansen havde sine omkostninger. En af dem var, at deres måde at leve på ikke gjorde plads til at få børn. Det pinte mest Leo, fortæller Sussi, der også erkender, at der opstod en del ægteskabelige genvordigheder.

Hvor isoleret, de levede, gik for alvor op for parret, da de først hørte om terrorangrebet i New York 11/9 2001 to dage efter, at angrebet fandt sted.

I 2003 forlod Sussi og Leo Skansen. Nu ville de være selvstændige restauratører og købte et værtshus i Frederikshavn. Det blev en fiasko. Frederikshavn var ikke den levende havneby, de havde troet.

De sidste år indtil Leos død  gik med optrædener forskellige steder. Leo var  tappert med, selv om han fik det dårligere og dårligere.

Sussi er fast besluttet på at fortsætte med at optræde. Hun vil ikke kalde sig musiker:

– Jeg underholder. Mit mål er at gøre folk glade og at give publikum oplevelsen af at være med i et fællesskab, siger hun.

Sussi er som nævnt 68 år og føler sig som en attraktiv kvinde, der bestemt ikke er usynlig …

Jeg er Sussi

selvbiografi

fortalt til Michael Enggaard

220 sider, illustreret 

Udkom oktober 2023

Politikens Forlag

Anmelder Bjarne Gregersen