Informationskrig er kampen om en målgruppes opfattelse og adfærd, og den er vigtigere end nogensinde. Jeanette Serritzlev har skrevet en veldokumenteret bog om informationskrigens mange vinkler med eksempler fra blandt andet krigen i Ukraine.

Stater har sædvanligvis fire magtinstrumenter overfor hinanden: diplomati, økonomi, militær og information. Med den opdeling følger også, at krigsførelse måske ikke længere blot skal opfattes som klassisk krig med soldater og våben. Det kan også handle om udvikling eller afvikling af diplomati, toldbarrierer, militære øvelser tæt på andre nationers territorier, cyberangreb og information.

Informationskrigen har flere facetter. Det kan være angreb på et lands kommunikation, noget en angribende nation vil finde væsentligt. Da Elon Musk stillede Starlink til rådighed for Ukraine, blev et russisk angreb på ukrainsk teleinfrastruktur mindre relevant.

Informationskrig kan også være fake news, propaganda og desinformation. Fake news blev et alment kendt begreb under Trump, og i bogen illustreres nuancerne i fake news med en skala der går fra ‘reklame’ til ‘løgn’. 

Propaganda blev et velkendt begreb under nazismen, men også kineserne har brugt det i forbindelse med ‘Det store spring fremad’ under Maos kommunisme ofte i form af billeder af smilende arbejdere foran stor industri og driftige landbrug. 

Desinformation er bevidst udbredelse af helt eller delvist falsk information. Forfatteren kommer desuden ind på konspirationsteorier, censur og soft power – det sidste er en ‘venlig’ tilgang til indflydelse, som når Kina udlåner to pandaer til Danmark.

Forfatteren viser med blandt andet en analyse af filmen ‘ Why Does the US Need a War in Europe’, hvordan opbygning og brug af generalisering, tendentiøs udvælgelse og gentagelse fremmer producentens intentioner. Og det er stadigt Aristoteles’ ethos, patos og logos der er det væsentlige i enhver kommunikation.

En model viser, hvordan man taktisk og strategisk kan arbejde sig hen mod sit slutmål. Samme model røber, hvordan russisk involvering i Brexit er et led i en langsigtet plan om at gøre Rusland til en stormagt.

Serritzlev har skrevet en tankevækkende bog der fører os omkring Trump og hans udelukkelse fra Twitter, teknologi og værdier på de sociale medier, russiske informationsvåben, og en understregning af at det er mere nødvendigt end nogensinde at lære kildekritik i skolerne. Samtidigt påvises, hvordan de mange informationsaktiviteter flettes sammen og bruges til at svække modstandere og styrke egen position.

Lisbeth Knudsen skrev i Altinget, at det er et farligt tegn, når hver femte dansker slukker for nyhederne. Men som Serritzlev skriver, så sørger de sociale medier for, at vi alligevel får krigen helt ind i stuerne. Den virkelige opgave består i at skelne mellem sandheden og alt det andet.

Der er forklarende illustrationer i bogen. En del af stoffet der også kan anvendes i marketing, eller når man vil prøve at gennemskue, hvad det er dagens budskaber fortæller. Læsningen er på sine steder lidt fragmenteret af de mange referencer, men det er i høj grad vedkommende og spændende læsning.

Informationskrig

Påvirkning og propaganda i moderne krigsførelse

Jeanette Serritzlev

184 sider

Samfundslitteratur

Udgivet: 30.01.2023

Birte Strandby