Ønsket om at være en nærværende far, der er til stede i børnenes liv som en omsorgsfuld og støttende forælder, udgør muligvis den største skjulte integrationssucces, vi ser i Danmark i disse år.

Denne bog handler om kunsten at være far og tager afsæt i fem fædres erfaringer og oplevelser med deres egen forældrerolle i forhold til deres fædres roller. Fælles for de fem er, at deres fædre er kommet til Danmark som flygtninge og indvandrere, en fra Afghanistan, en fra Pakistan, og tre var statsløse palæstinensere. Det betyder, at de kommer fra kulturer, hvor faren er autoritært forbillede og den der sørger for familien.

Derved kommer Fædre også til at handle om kultursammenstød, og de fem er samtidigt påvirket af, at deres fædre i et vist omfang har været fraværende, en har mistet sin far, en anden far har distanceret sig ved altid at være på arbejde, og fælles for fire af de fem interviewede er, at deres egne roller som fædre er helt anderledes end dem, de selv har mødt i barndommen.

Umiddelbart ser det ud til, at kulturen er den væsentligste faktor, når det gælder forældreroller. En af de adspurgte har gået i børnehave i Danmark, men har herefter været 10 år på en elitær kostskole i Pakistan, en skole som forældrene har slidt hårdt for at få råd til. Det har givet konflikter ved tilbagevenden til Danmark, og flere af de andre har oplevet en konfliktfyldt ungdom, oftest på grund af modstridende forventninger og mangel på støtte fra forældreside.

En ikke alt for vellykket integration har også spillet en rolle, især det faktum at integrationsforsøgene ikke nødvendigvis har betydet sprogundervisning og arbejde i Danmark. En far har været en autoritetsperson i sit hjemland, men oplever i Danmark at blive anbragt i hjemmet med udsigt til fjernsynet. Den bedste vej til integration er stadigvæk job.

Niddal El-Jabris fortæller om sin palæstinensiske mor, at hun i sine 42 år i Danmark aldrig har haft en ledighedsdag, og Tarek Ziad Hussein fortæller om sin far, der læste til tandlæge to gange, fordi hans uddannelse ikke blev anerkendt i Danmark. Andre veluddannede er blevet henvist til at læse 9. klasse igen og har så opgivet at få en dansk uddannelse. Og i nogle tilfælde har integrationen fået helt andre følger, som hos Nagieb Khajas mor der lærte at tale urdu, da hun kom til Danmark og blev venner med pakistanske kvinder.

Trods forhindringer og konflikter er de fem fædre – og forfatteren – indstillet på at være mere nærværende, omsorgsfulde fædre, end deres egne fædre var. Man kan sige, at de har valgt en meget dansk vinkel på forælderrollen, og dermed er hele det heftige kultursammenstød, der måske spænder over 50 års pædagogikhistorie, kogt ned til kun at fylde et par års ungdomsoprør.

Og det er jo fantastisk. Fædre giver et godt indblik i de oplevelser og erfaringer der har formet dagens fædre. Det glimrende læsning og gør os klogere på både faderrollens betydning og kulturens indflydelse.

Mange mænd beskriver, at forældreskabet giver en indre ro, udvikler et rigere følelsesregister og giver en dyb tryghed … (Kenneth Reiniche)

Fædre

Fortællinger om at blive til som far

Aydin Soei

De medvirkende er: Janus Bakrawi, Asim Latif, Nagieb Khaja, Niddal El-Jabri, Tarek Ziad Hussein.

302 sider

Gads Forlag

Udgivet: 2020

Birte Strandby