Hvis man har været på krimimesse i Horsens, så ved man godt, hvem drabscheferne er – og har måske også været underholdt af de interessante beretninger om forbrydelser og opklaringsarbejde i Danmark.

‘Fra drab til dom’ er skrevet som en samtalebog mellem de to herrer, og det fungerer næsten lige så godt som deres foredrag, og samtidigt udløser det de spørgsmål og de diskussioner, som et publikum kunne have sat gang i.

Politiarbejde har udviklet sig meget de seneste år, og politiet har fået flere gode værktøjer til rådighed, som eksempelvis telelogning, rumaflytning – ja, selv politihundene er blevet dygtigere. Tidligere blev de fortrinsvis benyttet, når man skulle fange en gerningsmand der forsøgte at løbe væk, men nu er de trænede til at følge selv meget små spor. Nogle kan opsnuse narko, nogle kan finde rester af brændbare væsker. I tilfældet Amagermanden fandt en hund det headset, et af Amagermandens ofre havde haft til sin mobil.

Gennem samtalerne får læseren indblik i, hvad der er problematisk, og hvad der er blevet lettere. Eksempelvis har de mange overvågningskameraer i samfundet gjort politiarbejdet lettere, og på et andet område har politiet selv lavet bedre regler: En af de vigtigste ting når et lig findes, er at sikre området, så ingen kommer i nærheden af gerningsstedet, før det er blevet grundigt undersøgt. Her har drabscheferne flere eksempler på, at det tidligere ikke altid er lykkedes at holde gerningsstedet uberørt, så der har været spor efter rigtigt mange mennesker, og det har umuliggjort en opklaring.

Dna giver nye muligheder i forbindelse med bevisførelse. Det blev brugt første gang i en drabssag i 1988. Angiveligt forstod dommeren ikke helt ideen med dna, og det kan være grunden til, at sagen aldrig blev betragtet som opklaret. 

Som man også vil vide fra Kragh og Dahls foredrag, så er der syv motiver til mord. Det tre første er klart de væsentligste: jalousi, profit og hævn, og især hævnmotivet kan vise sig speget, som når en ung mand brutalt slår et andet menneske ihjel, fordi han er vred på sin far. Eller som kvinden der blev mishandlet i Botanisk Have. Hun var helt sikker på, at hun ikke kendte gerningsmanden, så også her kan der have været tale om projicering. Den sag blev ikke opklaret. I et andet tilfælde fik en advokat forsinket en afhøring, og et vigtigt vidne nåede at miste hukommelsen inden afhøringen.

Der er flere sager, flere omstændigheder der påvirker dommen. Havde gerningsmanden til hensigt at dræbe, var der tale om psykopati eller psykisk sygdom, og hvordan er strafferammen? Drabscheferne svarer på det hele.

Fra drab til dom

Drabscheferne

Kurt Kragh og Ove Dahl i samarbejde med Stine Bolther

263 sider

Politikens Forlag

Udgivet: 2022

Birte Strandby