Der er ingen tvivl om, at vestlige lande, golfstaterne og Tyrkiet har et ansvar for, at revolutionen blev militariseret.

I 2017 kæmpes der fortsat i Syrien. Det begyndte i 2011 med Det arabiske Forår og en fredelig protest mod krænkelse af menneskerettighederne, og det udviklede sig til en blodig borgerkrig, oprørsstyrker mod regeringsstyrker. Senere blandede amerikanerne og russerne sig. Krigen foregår stadigt i Syrien, men det er ikke kun syrere der slås. Tværtimod, og krigen har sendt otte millioner syrere på flugt, den ene million til Europa.

Krigerne kommer alle vegne fra, blandt andet fordi unge muslimske mænd fra Mellemøsten og i resten af verden ser Syrien som en mulighed for at definere hele Mellemøsten på religiøse og historiske præmisser uanset de grænser, som vestlig kolonisering drog i det 19. og 20. århundrede.

Nagieb Khaja foretager syv rejser til Syrien, den første for at følge to danskfødte muslimer og forstå deres bevæggrunde for at tilslutte sig oprørsstyrkerne, en anden for at gå i Kenneth Sørensen/Abu Aishas fodspor og atter andre for at interviewe jihadister og forstå, hvad det handler om. Direkte adspurgt svarer de unge krigere ofte:

‘Jeg bliver nødt til at tage ned og hjælpe’… Jeg har et ansvar både som muslim og som menneske.’

At deres valg af deltagelse i borgerkrigen skulle bekymre danskerne og få dem til at frygte terrorisme på egen jord, er de uforstående overfor, og som en siger, hvis han havde ønsket at begå terrorisme i Danmark, så kunne han let have gjort det på Strøget. En anden giver udtryk for undren over, at man ikke er lige så bekymret for danske soldater der vender tilbage.

Den første rejse er med Hassan og Abde, der vil tilslutte sig oprørsgruppen Ahrar al-Sham. De er ivrige efter at gøre sig gældende, den ene har været medlem af en skydeklub, og den anden har erfaringen fra sin færden i kriminelle kredse, men gruppens leder lader dem stå i venteposition i ganske lang tid, før de involveres i kampen.

Nagieb Khaja beskriver krigen tæt på, og der er også en hjerteskærende forklaring på titlens citat, og et kig på det faktum, at krige ikke kun holder sig til krigerne. Det er en personlig beretning, og derfor så meget mere hårdslående fordi krigen kommer tæt på og ikke har været gennem mediernes sorteringsanlæg først.

Nagieb Khaja har i 2011 udgivet Historien der ikke bliver fortalt om tilstanden i Afghanistan.

Hvad angår danskeres deltagelse i udenlandske krige findes der også bogen: Storm – den danske agent i al-Qaeda.

Nagieb Khaja

Du må ikke græde – for så mister du blod

Reportager fra borgerkrigen i Syrien

232 sider

Gyldendal

Udgivet: 30.05.2017

Birte Strandby