Hvorfor er valgdeltagelsen så meget lavere ved kommunalvalg end ved folketingsvalg? Det kunne man måske forstå, hvis kommunerne ikke havde nogen magtbeføjelser, men Roger Buch påviser, at de danske kommuner har ganske stor indflydelse på de enkelte borgeres liv. Netop kommunerne løser de fleste af velfærdssamfundets opgaver, og de har næsten 60 % af de offentligt ansatte.

Den vigtigste politik er fortællingen om, hvordan magten i kommunen er skruet sammen, hvordan den kommunale forvaltning styres af lovmæssig forvaltning, budgetter og beslutninger, udvalgsstyre og i de fleste kommuner af borgmesteren som daglig leder. Forvaltningen skal løse tre opgaver: Den daglige ledelse og drift, gennemførelse af vedtagen politik og udviklingen af den kommunale politik. I de fleste kommuner mærker man mest til det førstnævnte og måske ikke så meget til det sidstnævnte.

Med det nævnte ansvar for velfærdsopgaverne kan den lave valgdeltagelse ved kommunevalg i forhold til folketingsvalg måske forundre. I København var valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2013 på kun 60 %, på Læsø var den helt oppe på 92 %, mens landsgennemsnittet lå på 76 %. Det er altså ikke lykkedes for hverken kommuner eller medier at overbevise borgerne om vigtigheden af kommunalvalget. Den manglende valgdeltagelse kan naturligvis skyldes sammensætningen i byrådet. Kan man finde en egnet byrådskandidat, hvis man er på socialhjælp, hvis man er ung, indvandrer eller pensionist? I 2017 gennemføres kampagner for at få flere unge til stemmeurnen. Det kan påvirke stemmefordelingen mellem partierne, da eksempelvis mange unge stemmer Radikale Venstre.

Roger Buch er forsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus, og det kan være årsagen til kapitlet Når journaliststuderende møder kommunen, der ikke rummer store mængder brugbar information for den læser der ikke er journaliststuderende. Derimod behandles kommunernes pardans med EU, og det er vedkommende læsning der viser vejen fra EU-lovgivning til praksis i den enkelte kommune blandt andet i forbindelse med affaldshåndtering, ladestandere til elbiler og turisme.

Slutteligt handler det om, hvorvidt kommunerne er klar til at tackle både gamle og nye opgaver herunder, klima, flygtninge og den omvendte befolkningspyramide. Buch kommer vidt omkring i kommunalvalget og mediedækningen heraf, og den hyppige brug af tabeller og grafer sætter klare billeder på kommunerne og borgernes udfordringer.

Roger Buch

Den vigtigste politik

Kommuner, valg og journalistik

167 sider

Ajour

Udgivet: 2017

Birte Strandby