En indføring i hvordan man skaber et godt læringsmiljø i klassen. Forfatterne tager blandt andet udgangspunkt i Cooperative Learning af Kagan og dennes brug af ’kort stemme’, ’lang stemme’, CL-strukturer som Ordet rundt og arbejde i par og teams. Ligeledes inddrages Svend Erik Schmidts inddeling i se-, høre-, røre- og gørebørn (auditiv, visuel, taktil, kinæstetisk), der har behov for hver sin læringsmæssige tilgang til stoffet. Børn opdeles i typer på flere måder: Er de ydre- eller indremotiverede, ser de på detaljer eller på helheder? Fokuserer de på det sociale, eller har de fokus på opgaven?

Der er afsnit om lærerens attitude og anerkendende pædagogik herunder, hvorfor man skal styre sit forbrug af ikke, der kan skabe uhensigtsmæssige billeder på nethinden: Hvad tænker man på, hvis nogen siger: Du må ikke løbe på gangen?

Det samme gælder ordet ’men’, som i sætningen: Din historie var god men din tegnsætning problematisk. Så hører eleven kun det, der kommer efter ’men’.

Der gøres meget ud af at skabe en anerkendende tone overfor eleverne, og der er et afsnit om, hvordan humor kan anvendes til at understøtte klassefællesskabet, så alle elever har det godt og dermed de bedste forudsætninger for at lære.

Det er en nyttig brugsanvisning til, hvordan arbejdet med klassen kan finde sted, og de fleste råd virker umiddelbart anvendelige, måske især hvis man i forvejen kender til cooperative learning og læringsstile.

En del af rådene virker indlysende, og på sine steder slipper forfatterne let om ved det. Under punktet Anerkend indsats står der ’anerkend indsats’ ni gange i træk. Overbevisende, men måske lidt overflødigt?

Hvert kapitel slutter med en understregning af kapitlets centrale emner og en litteraturliste. Slutteligt er der et nødvendigt afsnit om, hvordan man kan gennemføre godt forældresamarbejde.

En del af stoffet berøres også i Klasselæreren (anmeldt på bogvægten.dk).

Søs Rask Andresen

Nanna Paarup

180 sider

Dansk Psykologisk Forlag

Udgivet: 28.02.2013