Roman i Young Adult-klassen om forventninger til livet, håb og skuffelser. Ikke meget nyhed over det, men vi får et billede af, hvordan det er at være barn af drømmere og vokse op med Tvind og Jagtvej, at være et naivt, åbent menneske med hele verden som tumleplads, og så alligevel ikke rigtigt kunne bruge det til noget. Velskreven og hjerteskærende læsning.

Far underviser på Arkitektskolen, og mor er cand. psych. De er åbne, iderige, tolerante overfor halvfjerdsernes mange muligheder, forsøger at forfølge en drøm om frihed, som man ikke tillod sig i tresserne. Men det ender med skilsmisse, uheldige forhold og delebørn, der ikke rigtigt hører til.

Vores fortæller kommer fra en familie af viljestærke kvinder og har selv mod og vilje: Jeg vil være kunstner og fri.

Hun har masser af potentiale. Hun har talent, gode ideer og får adskillige tegne- og animationsopgaver, hun spiller bas i et band, og hun kommer ind på Kunstakademiet. Det er ikke til at sige hvor det smutter. Måske er der for meget familierod, for mange stoffer, en svaghed for mænd der ikke rigtigt er gode for hende. Mænd der forventer frigjorthed af hende og bagefter føler sig trådt på og forulempet af den frigjorthed hun leverer. Det er vist heller ikke ganske nyt? Men strålende formidlet fra fortællerens let undrende vinkel.

Skal man tage det store perspektiv frem – som fortælleren gør – handler det også om, at magt og penge stadigt er øverst på hitlisten selv efter 1968.

Vores verden er en syg hund, der løber sig selv i stykker.

Mikkeline W. Gudmand-Høyer

På Neptun regner det med diamanter

176 sider

Vild Maskine

Udgivet: 01.06.2018

Birte Strandby