Tidens forfattere af ungdomsromaner er ikke til lykkelige historier. Hvor eksempelvis Bent Haller har øje for gyset, så har Marx øje for det tragiske, for livet på bunden. Det møder man blandt andet i romanerne Bjerget brænder og Havhesten og i romanen om Neja.

Neja og hendes mor flygter fra Sønderjylland til København. København er kæmpestor, og der bliver det nemmere at leve uden at alle ved, at Nejas far er i fængsel og hendes bror på et opholdssted. De skal bo i bagbutikken til en lille forretning der i virkeligheden er skalkeskjul for kriminelle aktiviteter, og Nejas mor bliver bartender på en smugkro. Neja er ikke den der klager, hun bakker sin mor op, fortæller ikke om mobningen i skolen, og klager ikke selv om hendes sko er for små, og jakken burde have været skiftet for flere år siden.

Neja nyder omgivelserne, vandet ved Christianshavn og udsigten fra Helligåndskirken. Hun møder en sød gammel dame i genbrugsbutikken, og hun har en enkelt klassekammerat der ikke forsøger at mobbe hende, men der er udsigt til flere kriser, og Neja bærer allerede rundt på alt for meget.

Marx giver os et fint billede af en kæmpende teenager med en svag familie. En teenager der prøver at gøre sig hård overfor omverdenens mange, uretfærdige angreb. Desuden er der en bid samfundskritik, som Henny fra genbrugsforretningen udlægger:

Ingen børn skulle være fattige. Børn skal lege og gå på opdagelse i verden, ikke hele tiden tænke på at overleve.

Det er i øvrigt helt i overensstemmelse med tidens pædagogik: Børn skal lege …

Vibeke Marx

Neja og manden i tårnet

184 sider

Byens Forlag

Udgivet: 2017

Ungdomsroman

Birte Strandby