Med ytringsfrihed og sociale medier har vi ikke kun fået gode muligheder for en demokratisk verden, vi har også fået scener, hvor ondskab og chikane blomstrer, og hvor trolls dominerer debatten med nedgørelse og trusler. Hver syvende kommentar er hadefuld, og 76 % af afsenderne er mænd.

Umiddelbart skulle man tro, at trolls er en slags kældermennesker, som ikke har noget liv og alt for meget tid; enlige mænd i netundertrøje i små lejligheder hvor tomme pizzaæsker og coladåser hober sig op. Det er ikke helt tilfældet, fastslår de tre forfattere, der har undersøgt emnet. 

I Kan trold tæmmes? tager forfatterne fat i trolling, der kan være flere forskellige ting: nogle trolls afsporer debatten ved uafladeligt at spørge til uddybende information, der er grammatik-trolls der bruger krudtet på at korrekse debattørernes grammatik, og det kan være mennesker der gribes af øjeblikkets afmagt og skærmens anonymitet.

Det interessante er, hvad der får mennesker til at skrive ting, som de aldrig ville drømme om at sige, hvis de stod ansigt til ansigt med dem de talte med. Her har forfatterne fundet ni punkter, der gør det lettere at tilegne sig troll-adfærd, blandt andet netop det, at det foregår på skrift, man kan ikke se og høre hinanden, man sidder bag en skærm, og der kan være tale om virkelighedsforvrængning. Desuden optræder et fænomen som Dunning-Kruger-effekten: Jo mindre man ved, jo mere overbevist er man om, at man ved, man har ret. I bogen sammenlignes det med fodboldfans der sidder i sofaen og råber om, hvad træner og dommer skulle have gjort. Lidt ekspert er man jo altid.

Følelserne der ligger bag trolling er i høj grad menneskelige – aggressivitet, frustration og afmagt – men det er de mekanismer der kontrollerer følelserne også; og de sættes ud af spillet, når vi sidder bag den beskyttende skærm.

Forfatterne ser nærmere på, hvad der foranlediger adfærden og fastslår, at det kan være sadisme, idealisme, egoisme, eller helt umotiveret , hvilket i øvrigt svarer nogenlunde til de kategorier for ondskab, som den norske filosof Lars Fr. H. Svendsen opererer med i sit værk ‘Ondskabens filosofi’.

Kan trold tæmmes? tager fat i mange udmærkede eksempler på troll-adfærd, både på sider, hvor trolling hersker som det nu nedlagte Offensimentum med over 100.000 medlemmer, og andre sider som Fed Front, der udsættes for trolling, Justine Sacco og Muhammedkrisen der var udsat for det forfatterne kalder kontekstkollaps. Som Vincent Hendricks og Camilla Mehlsen er inde på i Hvordan bliver vi digitalt dannede?, er der tydeligvis behov for oplysning og lovgivning på området. Ligeledes er der behov for, at vi er opmærksomme på problemet, fordi den dårlige debatkultur kan være forstadie til et radikaliseret samfund og til normalisering af had. Der mangler ofte moderatorer, autoriteterne er usynlige, og når gruppen tager over, reflekteres der ikke, og forråelsen kan accellerere.

Samtidig ser vi ud til at leve i stenalderen, hvad angår vores håndtering af menneskelige relationer. (Gordon W. Allport, 1950)

Kan trold tæmmes?

Nana Dall, Maia Kahlke Lorentzen, Katrine Emme Thielke

197 sider

Informations Forlag

Udgivet: 2019

Birte Strandby