En revideret udgave af Danske katastrofer fra 2014 – det drejer sig om forlis, Hans Hedtof, Skagerrak, skoleskibet København, Georg Stage, om flykatastrofer blandt andet flystyrtet i Kastrup 1947 og i Linate 2001, om togsammenstød ved Odense, ved Sorø og ved Bramminge i 1913, der med 350 passagerer og to lokomotiver forlod Fredericia banegård om eftermiddagen den 26. juli. Toget var forsinket og kørte med høj hastighed, det vil sige mellem 90 og 120 kilometer i timen. Vest for Bramminge var et hold jernbanearbejdere netop blevet færdige med at reparere et spor. Angiveligt var det igen muligt at køre på sporet, alligevel røg det bagerste lokomotiv og en række vogne af sporet. Ingen blev efterfølgende anklaget for ulykken. Efter flere undersøgelser antog man, at varmen havde forårsaget en solkurve, det vil sige at manglende smidighed forhindrer skinnen i at udvide sig, så den i stedet hopper ud af sin befæstigelse. Femten døde herunder folketingsmand Peter Sabroe.

Med jernbaneulykken ved Vigerslev 1919 er skylden derimod til at få øje på. En af de erfarne på posten får givet forkert signal, så et 70 tons tungt tog brager ind i det forankørende. 40 ud af de 800 ombordværende bliver dræbt. Man fandt aldrig ud af, hvorfor man fra det bagvedkørende tog ikke havde opdaget det andet tog, for både lokomotivfører og fyrbøder omkom ved sammenstødet. Ulykken fik blandt andet den konsekvens, at man anskaffede nyt redningsmateriel, og Statsbanerne søgte fremover at undgå at vigtige togveje krydser hinanden på samme niveau.

Der er også senere katastrofer: Eksplosionen i Dansk Sojakagefabrik, stormfloden ved Esbjerg, orkanen i 1999. For de fleste ulykkers vedkommende har man set meget nøje på, hvordan lignende fremover kan undgås, og måske er Danske katastrofer lige så meget en bog om, hvornår og hvordan man har højnet sikkerheden på forskellige områder.

Rasmus Dahlberg

Danske katastrofer

Rasmus Dahlberg fortæller om dramatiske hændelser i danmarkshistorien

328 sider

Gyldendal

Udgivet: 2017 (2014)

Birte Strandby