Jeppe Brixvold leverer her en over 900 sider lang historisk roman om Danmarks rolle i 1700-tallets slavehandel fra Afrika til Vestindien.
Det må nødvendigvis blive en langstrakt affære, når Brixvold også har indgående beskrivelser af afrikansk tro på diverse guder. Dem er der mange af, da næsten hver stamme har hver deres, ja flere af slagsen. På denne anmelder virker en del af dette som hokuspokus og ikke let at holde rede i.
Jeppe Brixvold ser på den grumme handel fra tre sider: Danskernes fortjeneste på slavehandlen, slavernes vilkår og så sandelig også de afrikanske konger, der tjener fedt på at sælge sorte medmennesker til blandt andet danskerne. Disse konger optræder brutalt og har for eksempel halshugninger af uskyldige som underholdning ved deres fester.
Bogen har tre hovedpersoner: Den danske læge Paul Isert, (som er en virkelig person), kvinden Tetele, der er seerpræst, og hendes broder, krigeren Adi Ayajo Asaled.
Adi Ayajo Asaled bliver under en krig taget til fange og solgt flere gange som slave. Han sejles over Atlanterhavet til Sankt Croix. Hans historie giver et glimrende indtryk af, hvordan slaver behandles værre end dyr. Brutaliteten har ingen grænser.
Teteles optræden udmærker sig mest med at oprulle alskens magi for læseren, men virker iøvrigt som et positivt menneske, der får en god indflydelse.
I sommeren 1783 ankommer lægen Paul Isert til tjeneste på Christianborg Fort på Guinea Kysten. Han opdager snart, at danskerne er rå og uhøflige, går mest op i druk og bordelbesøg. Isert er et hjertevarmt menneske, der tager sig såvel hvide som sorte, når de er syge. Som læge gør han en stor indsats i en blodig krig, der i 1784 udkæmpes øst for Voltafloden.
Finansminister Ernst Schimmelmann kalder Isert hjem til København. Den unge læge foretager rejsen via Sankt Croix på et slaveskib. Her og på Sankt Croix får han for alvor øjnene op for slavehandlens grumhed, blandt andet fordi de sorte her om muligt bliver endnu mere brutalt behandlet end i Afrika.
“Han var nu”, hedder det “overbevist om, at han på nært hold havde bevidnet en af de største forbrydelser i menneskehedens historie og intet kunne være vigtigere end at arbejde for slaveriets fuldstændige afskaffelse.”
I København får Isert og Schimmelmanns privatsekretær, Ernst Kirstein, nu et opdrag af ministeren. Schimmelmann er ved at indse, at slavehandlen er en dårlig forretning.
Isert og Kirstein skal udarbejde en rapport til anlæg af et landbrug i Guineas bjerge, som skal beskæftige lønnede sorte. Og sådan bliver det. Den 21. december 1788 bliver kolonien Frederiksnopel indviet. Paul Isert er dens guvernør. Han dør i en alder af 33 år den 21. januar 1789.
Paul Isert har i historieskrivningen vist nok ikke fået den plads i kampen for afskaffelsen af slaveriet, som tilkommer ham. Det har han nu med denne omfattede og i det store og hele læseværdige bog.
I de levendes verden
Historisk roman
Forfatter Jeppe Brixvold
928 sider
Udkom juni 2023
Gyldendal
Anmelder: Bjarne Gregersen
