Too many choices is a prison …

Et opgør med mange af de bekvemmelige livsløgne vi støtter os til: Nej, vi kan ikke blive til alt. Nej, vi behøver ikke at elske os selv. Ja, vi kan godt ændre os, men sandsynligheden for at vi alle kan blive suveræne virtuoser, rige og berømte er måske mere beskeden end vores omgivelser og reklameverdenen foregøgler os. Her er en direkte forbindelse til Det gennemsnitlige menneske af Morten Albæk og Stig Mathiessen der også er inde på, at Blachmann fra X-Factor har en samfundsopgave i at oplyse håbefulde kendiskandidater om, at de ikke skal opgive dagjobbet. Men hvis vi først har erkendt, hvem vi er, så har vi fundet en fin basis for at udvikle os.

En naturlig følge af filosofien om hvor langt vi kan nå, afføder helt automatisk en kommentar om dagens unge, der ikke længere kan vide sig sikre på, at de bliver rigere og mere succesramte end deres forældre, mens de til gengæld ved selvsyn kan observere krig i Ukraine, klimakrise, biodiversitetskrise. Det kan sagtens være faktorer der påvirker det psykiske helbred i negativ retning. Hvad der ikke nævnes i teksten er, at det måske også har voldsomme psykiske effekter, at forældre taler klimakrise, men fortsætter den livsførelse der startede klimakrisen. Mere tydeligt kan man vel næppe fortælle ungerne, at deres fremtid er uden betydning, og det må være knusende.

Det personlige fylder meget, og Albæk er en levende fortæller der ikke er bange for at bringe sig selv i spil. Det gør teksten mere overbevisende, men giver også periodiske strejf af selvhjælpslommefilosofi. Hvad angår filosoffer, er der et stort forbrug af dem, og der dekoreres med citater og anekdoter. Desværre er myten om Echo og Narcissus smuttet. Det er Echo der svinder hen, ikke Narcissus. Tilbage bliver kun et ekko, derfor navnet, Echo. 

Og man må stadigt forundres over, hvor ofte Maslow og hans behovspyramide nævnes i moderne selvhjælpslitteratur – langt oftere end de sociologer der rent faktisk kan dokumentere deres teser.

Albæk tager livtag med mange af de myter der har hjemsøgt arbejdsmarkedet i flere år – oftest i medrivende, skarpe og underholdende vendinger. Det sidste blandt andet i forbindelse med tre billeder af en hiker, en bungy-jumper og en racerbådsfører der anvendes i en annonce der skal tiltrække revisortrainees! Det får Albæk til at foreslå, at det var revisortrainees Nietzsche mente, da han talte om overmenneskets komme.

Basalt er det lidt samme budskab, som Brinkmann er ude med: selverkendelse og fornuft. Det er tiltrækkende egenskaber, og hvis nu de mere kendte skribenter indleder en fornuftbølge, så kan det måske brede sig, og så vil det måske blive lettere at gøre noget ved tidens kriser.

Falske sandheder i livet

Om at erkende hvem du er og ønsker at være

Morten Albæk

234 sider

Gyldendal

Udgivet: 2022

Birte Strandby