Denne krimi foregår i 1994. Det er året for massakren i Falun i Sverige, hvor en soldat går amok og dræber syv tilfældige unge mennesker. Morderen bliver dømt og får 30 års fængsel. Men det er ikke den eneste morder i den del af Sverige. En bosnisk kvinde er blevet fundet dræbt. Det viser sig, at hun også er blevet voldtaget, og at mordet minder om et tidligere mord på flere punkter.
Tomas arbejder for politiet i Stockholm, og mordet bliver hans opgave. Det er problematisk allerede fra begyndelsen. Han har to brødre der er med i nynazistiske bevægelser med voldelige tilbøjeligheder, og den ene bliver mistænkt for mordet. Tomas har forsøgt at redde den yngste bror ud fra det giftige fællesskab, men arv og miljø fornægter sig ikke. Kun Tomas selv der har været udsendt i Bosnien, forstår effektivt at tage afstand fra nynazisterne, men det kommer med en pris.
Vera er vores anden opdager. Hun er journalist med speciale i at afdække skumle gerninger. Hun har fået en del tips gennem sin tidligere rockerven, Jonny, men nu har hun besluttet sig for et bedre liv. Hun har fået nyt arbejde med nye muligheder. Eneste problem er Jonnys seksårige søn, som er blevet knyttet til hende. Kan en kriminalreporter tage et barn med på arbejde, og hvad sker der, når Jonny opdager, at hun er smuttet?
Vera forstår at oparbejde en ‘vennekreds’ der kan bidrage med vigtig information om mordere og ofre. Tomas på sin side gør sit yderste for at holde sin lillebror fri af kriminalitet, og således rustede indleder Vera og Tomas jagten på en seriemorder. Der er flere interessante personer, og der er adskillige mordmistænkte, blandt andet en led, selvoptaget skuespiller, der – måske som den eneste karakter – er lidt af en tegneseriefigur.
Scenen er sat med realisme, således tager Falun-massakren alle politiets ressourcer, og det påvirker også opklaringen, ligesom Tomas’ problemer med PTSD efter udstationering i Bosnien forfølger ham. Veras kreative arbejdsmetoder tager også afsæt i virkeligheden, men er måske alligevel malet lidt vel kraftigt op. Det øger underholdningsværdien, og Vera får trænet sine talenter. Generelt er næsten 600 sider meget, men man keder sig ikke, og man lærer meget nyt om journalistiske metoder og politiets daglige arbejde.
Til minde om en morder
Pascal Engman og Johannes Selåker
Oversat af Nikolaj Steen Møller
578 sider
People’s
Udgivet: 2023
Birte Strandby
