Farid og Nadeem på 12 og 14 år bliver sendt hjemmefra af deres mor, da Taleban tager magten i Kabul. Det bliver en lang flugt gennem Iran, Rusland og Polen for til sidst at ende i henholdsvis Malmø og Mårum.
Undervejs møder de mere og mindre hæderlige menneskesmuglere og de møder andre flygtninge med maltrakterede skæbner, en kvinde der har set sin søn blive dræbt, en pige, hvis hele familie er blevet udslettet. Med til de forskellige baggrunde hører også dramatiske historier som den om generalen, der forelsker sig i en fattig kvinde og sheiken, der i en høj alder fatter kærlighed til en gal pige.
Vejen til Det forjættede Land, Sverige, er lang og præget af sult og sygdom. Farid får bank i Tyskland, Nadeem føler sig mistænkeliggjort af danske immigrationsmyndigheder, og deres fælles venner har en krank tid i den danske flygtningelejr. De scener er vellykkede og overbevisende. Til gengæld halter troværdigheden i andre sammenhænge: Den afghanske familie har sølvtøj i skufferne og lysekroner i lofterne, Faheema køber kartofler på markedet og er i øvrigt påfaldende ugenert af en muslimsk pige at være. Til gengæld er hendes far lige ved at grine over det ægteskabstilbud, hans datter får, og de russiske soldater udslynger bonmots som ’uden mad og drikke, duer helten ikke’ umiddelbart før de begår voldtægt. Småting, men det harmonerer langt bedre med vestlig/dansk mentalitet end med de indtryk man sædvanligvis får af personer i romaner af forfattere fra muslimske lande som for eksempel Svalerne i Kabul af Yasmina Khadra og Aften hele dagen af Preeta Samarasan.
Kristina Stoltz
320 sider
Rosinante
Udgivet: 11.03.2011
Birte Strandby
