Leas mor har kræft, og hun er på vej til at dø af det. Lea vil ikke erkende det, og da hendes bedste veninde, Noa, tillader sig at sige, at Leas mor er ved at dø, dropper Lea det ellers så vigtige venskab; og lever videre med mantraet om, at så længe Lea og Noa er uvenner, kan mor ikke dø.
Det er svært at blive ved med at være uvenner med Noa. Noa forstår slet ikke, hvad der sker for Lea og prøver flere gange at blive gode venner igen, når de mødes i skolen og til fodbold, men Lea lægger afstand, og dropper den ellers så vigtige fodboldtræning, selv om holdet ikke kan undvære hende. Mor prøver at støtte Lea, så meget hun kan, men det bliver mindre og mindre, og Lea og hendes bror må indse, at det kun kan gå en vej.
Det er en lang og smertefuld proces, og det bliver heller ikke helt let for læseren at overvære den langsomme død og de to børns forsøg på at forholde sig til en mor der er ved at forlade dem. Mor er naturligvis en omsorgsfuld og kærlig dame, der ville give alt for at være sammen med sin familie. Romanen vil kunne være hård læsning for yngre børn.
Leas liv og hendes måde at kapere sorgen på er vældig godt gengivet, og vi aner den håbløshed der ligger lige under hendes oprør, og den trøst der ligger i venskabet med Noa.
Ungdommelige stregtegninger supplerer handlingen, og fortæller os hvordan Lea og hendes familie ser ud.
Så meget kærlighed kan ikke dø
Moni Nilsson
Illustreret a Joanna Hellgren
Oversat af Lisette Agerbo Holm
Straarup & Co.
Udgivet: 2018
Birte Strandby
