Der er sket noget med krimier siden Agatha Christie og Maria Lang. De er blevet mere blodige. Det er ikke bare Hammer, Grangé, Katrine Engberg og Petri. Robert Galbraith har altid været temmelig rå i sin relativt korte krimikarriere, mens Arne Dahl viser sig at blive lidt mere brutal og måske lidt mindre samfundskritisk i sin udvikling.

I Engbergs Isola er det første vi møder, en mand der bliver savet over, hos Galbraith er en af karakterne psykopat og torturbøddel, og det kan man også sige om en karakter hos Dahl: en mand der har tortur som lidenskab. Han hænger sine ofre op, folder sit slips pænt og lægger sit meget specielle sværd frem ved siden af slipset, og så begynder parteringen, mens ofret er i live.

Friheden er Dahls fjerde krimi med parret Berger og Blom. Sjovt nok er de ikke uden lighed med Galbraiths Strike og Robin. Det kræver personlighed at være en god detektiv, og det lever Berger og Blom fint op til. Berger er i et mørkt hul ved krimiens begyndelse, for Molly Blom har forladt ham, og trods intens eftersøgning aner Berger ikke, hvor hun er henne. Men hun dukker op igen, og hun har en gave med.

På opfordring opsøger Berger en terapeut, og når dårligt at sætte sig til rette i terapeutens klinik, før han får en opgave. En ung kvinde er forsvundet, en af terapeutens klienter, og hun vil blive halshugget inden der er gået tre døgn. Berger og siden også Blom kaster sig over opgaven.

Måske er den unge kvinde alligevel ikke blevet bortført, og måske er der en forbindelse til den russiske mafia. Som også hos Galbraith er der andre skyldige, end dem vi regner med. Vores morder er ikke typen der stopper efter et enkelt mord, og på et tidspunkt kommer gruen skræmmende tæt på vores hovedpersoner, og krimien slutter i et chok.

Dahl er en glimrende skribent, og man får ikke chancen for at kede sig, men i Friheden er krimidelen bedre end vores hovedpersoners privatliv, indtil det punkt hvor de to ting løber sammen i et gysercrescendo.

Friheden

Arne Dahl

Oversat af Anders Johansen

395 sider

Modtryk

Udgivet: 2020

Birte Strandby