Er der noget, som kan retfærdiggøre, at man slår et andet menneske ihjel? Det er det centrale spørgsmål denne roman kredser om. Romanens hovedhandling foregår i Milano i 1981, et af Italiens såkaldte ”Blyår”; en tid med mange bortførelser og udbredt bombeterror.

Terrorgruppen De Røde Brigader begik mord på fremtrædende politikere i protest mod at det italienske kommunistparti havde opgivet tanken om en revolution. Samtidig sprængte det yderste højre bomber på banegårde og pladser i et forsøg på at få det politiske system til at gå i opløsning. Og i baggrunden stod kræfter fra den italienske efterretningstjeneste, som med kontakt til deres kolleger i CIA overvejede muligheden af at indsætte et totalitært styre i Italien for at hindre en kommunistisk regeringsdeltagelse.

Mellem 1970 og 1980 begik terrorister på begge fløje mere end 360 mord. Højrefløjens bombeattentater var i samme periode årsag til 147 mord. Kun 33 højrefløjs-ekstremister kom i fængsel.  Retsvæsnet med dets anklagere og dommere blev anset som en del af problemet, de tog parti, og blev derfor også mål for den venstreorienterede terror.

I dette betændte klima står romanens hovedperson, statsanklageren Giacomo Colnaghi. Han bliver betroet sagen om mordet på Vissani; en kendt politiker fra den yderste højrefløj i Milanos Kristelige Demokrater. Colnaghi kaster sig ind i opklaringen med alle kræfter, han arbejder nærmest i døgndrift, flytter fra familien til en lille lejlighed i centrum af Milano, for at være så nær arbejdet som muligt. Sammen med to vidt forskellige medarbejdere lægger han en plan for at finde den skyldige i mordet.

Colnaghi har selv mistet sin far til fascisterne under 2. verdenskrig. I kortere afsnit bogen igennem hører vi historien om Colnaghis far, en fabriksarbejder i en landsby uden for Milano, som i slutningen af krigen slutter sig til en modstandsgruppe. Gruppen forsøger at spænde ben for lokale fascisters hjælp til nazisterne. Det bliver hans død. Colnaghi var blot to år da faderen blev myrdet, og moderen har aldrig siden talt med sine børn om deres far, som familien siden har anset for at være terrorist. Men Colnaghi vil gerne forstå farens motiver. Og tankerne om faren griber ind i hans undren over de kæmpende grupper, som han selv er med til at eftersøge, og deres tankegang.

Ud over at være anklager, er Colnaghi også overbevist katolik. Han vil bruge sin stilling til at ”(…) forsvare de svage og folk i små kår (…), og ingen skulle være ubetydelig i hans øjne, helt i overensstemmelse med Jesu lære.”

Gianni Meraviglia bliver hurtigt anholdt i sagen. I de forhørssamtaler, han og Colnaghi har, går det op for dem, at de begge er vokset op med det katolske fritidshjem for børn, hvis forældre ikke rigtigt er der for dem. De søger begge at arbejde for retfærdigheden. De har altså stort set samme udgangspunkt, og samme mål, men er endt med at gå i hver sin retning.

”Colnaghi tav. Den unge mand så op, og nu var hans tonefald for en gangs skyld blidt.

“Men når De nu har haft en sådan opvækst. Så meget modgang. Har det slet ikke haft nogen effekt på Dem?”
“Jeg er ikke blevet rød af det, hvis det er det, De mener. Og jeg går heller ikke og skyder på andre mennesker. Jeg forsøger bare at gøre min pligt, være et ordentligt menneske.”
“Og det gør de ved at tjene en fascistisk stat? Det må jeg nok sige!”

Jo mere Colnaghi beskæftiger sig med motiverne bag drabet, og med skyldsspørgsmålet, desto vigtigere bliver det for ham at forstå den etiske side af sagen. Hvorfor dræbe? Kan noget retfærdiggøre drabet på et andet menneske? Er en terrorist andet end en simpel morder?

Colnaghi insisterer på ikke at ville have livvagt, og man bæver under læsningen for at han selv inden længe bliver et mål for terroristerne, hvilket allerede fremgår klart af bogens titel.
Men det bekymrer tilsyneladende ikke Colnaghi, at han selv er et oplagt mål for terror.

Genrebetegnelsen ”Politisk thriller”, som forlaget har givet romanen, er helt hen i vejret. Dette er ikke en thriller. Historien er fortalt i et stille og roligt tempo, og der er god plads til de filosofiske, religiøse og moralske spørgsmål, som Colnaghi stiller sig selv og sin omgangskreds.

Bogen er velskrevet og har interessante problemstillinger. Den er en eksistentiel undersøgelse af et menneskes kamp for retfærdighed, og et forsøg på at forstå, hvorfor vi handler, som vi gør,

Men som læser ville jeg gerne være dykket dybere ned i Colnaghis følelsesliv. Det gælder både i den aktuelle situation anno 1981, og i det historiske tilbageblik til faderens aktiviteter i modstandsbevægelsen.

En lykkelig mands død

Giorgio Fontana

Oversat af Lorens Juul Madsen

Udkommet 21/11 2017

Tiderne skifter/Gyldendal

279 sider

Maibritt Lindblad