Kjøller er igen på banen med sit speciale: retorik. Denne gang analyseres magten i sproget – og det er det samme som magten i virkeligheden.

Med denne bog kan man lære at blive magthaver i stedet for magtesløs. Det er i hvert fald hvad Kjøller hævder, og det nok rigtigt.

Til at modsige sig har Kjøller installeret Zapperen, en person i bogen der kommer med de relevante indvendinger, som læseren ikke har mulighed for at fremføre. Det virker ret godt, men ikke alle Kjøllers budskaber er nye. En del vidste vi i forvejen. For eksempel er en af flere vigtige pointer brugen af humor og satire som våben mod magten. Længe leve de politiske vittigheder, især i diktaturstater.

Og måske accepterer vi andres magt med åbne øjne. I hvert fald i nogle situationer:

Skolens magt forholder vi os til, ligeså pædagogens magt, lærerens magt, og hvis chefens magt ikke er urimelig, er den også ret let at acceptere. Det skyldes ifølge Kjøller, at vi er opdraget til at acceptere andres magt. Men det kan vel også skyldes, at det er praktisk jævnligt at overlade magten til andre? At acceptere at lærerne ved, hvordan vores børn lærer, at pædagogerne ved, hvordan vores børn kan støttes uden at styres. At chefen – måske sammen med sin bestyrelse – har erfaring i at køre biksen. Tilværelsen kunne blive frygtelig besværlig, hvis vi ikke bare engang i mellem kunne nøjes med at være magtesløse – og tillidsfulde.

I masser af sammenhænge har Kjøller dog ret, og han gør et stort nummer ud af at vise, hvordan magthavere fastholder magten; og hvordan magthaveren kan fyre oprørerne i ikke-diktaturstater, hvor man ikke sættes i fængsel for at være anderledes tænkende.

Ifølge Kjøller findes der kun to versioner af mennesket: Magthaver og undertrykt. Det er som når Bush siger: Dem der ikke er med os er imod os; og det er næsten lige så farligt. Kan man ikke gå ud fra, at der i de fleste sammenhænge også er en stor midtergruppe der accepterer tingenes tilstand, så længe disse giver mening? At der er nogen der foretrækker fred, så længe det er muligt?

Kjøller har naturligvis ret i sine betragtninger om magt, men stiller sagen temmelig meget på spidsen.

Nudging er det nye sort og også udtryk for en slags magt, men interessen kommer ikke kun fra magthaverne, men for eksempel også fra salgsafdelingen i enhver virksomhed. De har brug for at kunne påvirke kunden, ellers er de jo overflødige, ikke mindst i en tid hvor reklamens magt er faldende. Det sidste kan helt konkret måles, og tallene er anderledes end for tyve år siden, da man kunne dokumentere, at en biografreklame altid virkede.

Håndbog for undertrykte er ikke Kjøllers bedste bog, men absolut læseværdig ikke mindst på grund af Kjøllers humoristiske tilgang.

Klaus Kjøller

Håndbog for undertrykte

Med nøgle til kommissærernes bullshit

287 sider

Kjoeller.dk

Udgivet: 2015

Birte Strandby