Knib en tåre og syng med på Rule Britania

Darkest Hour, Dunkirk og Brexit

To af de bedre engelske film inden for de seneste seks måneder, Darkest Hour og Dunkirk – der tilsammen blev nomineret til 14 Oscars – viser to sider af samme sag: Evakueringen af mere end 300.000 engelske soldater fra Dunkerque med hjælp fra den civile engelske flåde.

I filmen Dunkirk følger vi de civile skibe og de soldater der skal evakueres – med Kenneth Brannagh der som øverstkommanderende står på molen ved stranden i Dunkerque med granaterne flyvende om ørerne og tager dristige beslutninger, mens Tom Hardy er fåmælt, målrettet pilot og til sidst (spoiler alert!) tages af tyskerne. Et stærkt emotionelt klip er der hvor kæmpeflåden af fiskerbåde, små fragtskibe og lystbåde sejler over kanalen for at hente nationens soldater.

I Darkest Hour er Gary Oldman en overbevisende Churchill der – efter en konsultation hos folket i metroen – en af filmens mest gribende scener – beslutter aktionen. Og selvom filmen handler om Churchill og hans overvejelser – og også omfatter nogle fede scener fra det engelske Underhus der røber andre sider af de ellers angiveligt følelseskolde englændere – undgår vi ikke et stærkt klip af de mange småskibe der drager til Frankrig for at hente engelske soldater hjem.

Således er begge film enige om at hylde det engelske folks aktive indsats for at redde deres soldater fra fjenden. Fjenden ser vi til gengæld ikke meget til, men vi ved jo hvem det er.

Begge film har solide kvaliteter i billedskabelse og casting og en del pondus/autoritet/vi-der-kender-sandheden-overlegenhed – og de er begge glimrende underholdning.

Filmene har scoret ret højt på imdb.com, men ikke helt så højt blandt historikere, der blandt andet dels kritiserer det faktum, at the Royal Navy og de 39 destroyere der deltog i aktionen ikke er nævnt, og dels findes der ingen dokumentation for, at Churchill skulle have begivet sig på tur med metroen for at høre folkets mening.

Budskabet i begge film er så tykt, at man kan skære i det: Når blot det engelske folk holder sammen, så skal det nok gå. Det er bemærkelsesværdigt, at begge de to film har premiere kort efter den engelske Brexit-beslutning.

Christopher Nolans film har dog en enkelt foruroligende casualty – drengen der ved en fejl bliver dræbt af en skibbruden pilot. Måske for at fortælle, at der kan ske uheld på trods af de bedste intentioner, og det kan der også ved Brexit.

Bemærkelsesværdigt er det også, at begge film blev påbegyndt inden Brexit-afstemningen! Hvordan havde man set på filmene, hvis England ikke havde stået til udtræden af EU?

Som det er, bidrager filmene til, at det engelske folk kan gøre sig mentalt klar til at forlade det gode selskab.

Gad vide, hvilke film danskerne ville producere, hvis Danmark stemte sig ud af EU? Måske vil vi bare se endnu en genudsendelse af Matador?

Dunkirk, 2017, Instruktør: Christopher Nolan, skuespillere: Kenneth Brannagh, Tom Hardy

Darkest Hour, 2018, Instruktør: Joe Wright, skuespillere: Gary Oldman, Kristin Scott Thomas, Lily James

Birte Strandby