Kultursammenstød i højeste potens
Samia er født og opvokset i Danmark. Hendes forældre er fra Pakistan og har medbragt den kultur, de er født og opvokset i. Det betyder, at Samias mor adlyder hendes far. Faren arbejder hårdt for sin familie, og han har ret til at slå Samias mor, hvis hun ikke gør, som det forventes. Samia kigger på sine veninder og klassekammerater og kan godt se, at vold fylder i hendes eget hjem, men ikke i de andres, heller ikke hos andre af pakistansk afstamning. Stemningen bliver mere trykket, efterhånden som Samia udvikler sig. Hun gør som andre unge danskere, men hendes forældre har traditionelle pakistanske forventninger, og hele Samias tilværelse bliver et forsøg på ikke at gøre noget, der kan få faren op i det røde felt.
Det ender med, at Samia indlægges på et psykiatrisk hospital. Her gør hun gode fremskridt, men hospitalets fagpersoner kommunikerer dårligt med hendes far, og Samia ender med at blive sendt til genopdragelse i Pakistan. Her er hun mere eller mindre fange i de følgende år. Først da hun gifter sig med sin fætter og bliver gravid, får hun chancen for at komme tilbage til Danmark. Hvilket giver nogle helt andre problemer. Det er en barsk historie, men Samia er en fighter.
Samias historie suppleres af informationer om Pakistan og undersøgelser af pakistaneres forventninger til kønsroller og ægteskab. For eksempel viser en undersøgelse, at 82 % af kvinderne i Punjab-provinsen er bange for at blive udsat for vold. 88 % mener, at kvinder altid skal adlyde deres mænd, og en stor del mener, at utroskab skal straffes med stening. En kombination af traditionelle normer, diskriminerende love og svag retshåndhævelse bidrager til en høj forekomst af vold i hjemmet.
Det er ikke så længe siden, det blev forbudt herhjemme at slå egne børn, og det blev forbudt lærere i folkeskolen at slå elever i 1970’erne, mens det er endnu længere siden, forældre valgte børnenes ægtefæller. Problemet med genopdragelse – og det er ifølge forfatterne større, end man regner med – er, at der er mere end 100 års forskel på udviklingen i kønsrollerne i Danmark og Pakistan. Samias far kan ikke forstå, at man kan fejle noget psykisk, og han kan ikke overspringe 100 års samfundsmæssig og social udvikling og blot acceptere danske normer. Danske myndigheder tackler heller ikke alle konfrontationer lige godt, og Samia er den der kommer i klemme. Det går lettere for hendes yngre søstre, fordi hun allerede har taget kampen. Andre familier også pakistanske klarer overgangen fint, men Samias historie giver stof til eftertanke. Kan man gøre noget for at lette det store pres på de unge piger?
Genopdragelsen
En dokumentarisk beretning
Anton Geist, Lasse Skou Andersen, Sebastian Abrahamsen
244 sider
Informations Forlag
Udgivet: 2020
Birte Strandby
