Interesserer danskerne sig for udenrigspolitik, og er vi så internationalt orienterede, som vi går og tror? I ‘På mission i Danmark’ er en præsentation af det danske diplomati og af vores samarbejde med udenlandske diplomater. Det omfatter en præcisering af, hvad diplomatiet kan, og hvad det gør konkret. Det er lidt beskæmmende læsning, for angiveligt udnytter Danmark ikke sine muligheder for at skabe kontakter til omverdenen.

I bogen lærer vi en del nye begreber såsom sektordiplomati – det at de danske ressortministerier som eksempelvis Fødevareministeriet og Energiministeriet selv tackler deres samarbejde med udlandet uden at trække på Udenrigsministeriet. Det medfører omvendt, at udenlandske diplomater hvis fokusområder er fødevarer og energi ikke får det helt store udbytte af at henvende sig til Udenrigsministeriet, fordi ekspertisen ligger andetsteds. Det kan være uhyre vanskeligt for nye diplomater at finde rundt i det danske statsapparat.

Det er dyrt at opretholde et diplomatisk korps, og de fleste lande må placere deres repræsentationer med omhu. Berlin, Paris, Beijing, Delhi, Washington har høj status og mange ambassader. Det er også byer, der er attraktive for diplomaterne, mens fattige, afrikanske hovedstæder har lav status. København er mere attraktiv end Khartoum, men ikke så højt på listen som de førnævnte.

Udover landets status på den internationale bane, så består den diplomatiske tiltrækningskraft for de udenlandske diplomater af en række faktorer, herunder luftforurening, sundhedsfaciliteter, sprog, isolation, korruption, politiske spændinger, boligforhold. Den danske levestandard er høj, men det er omkostningerne også, og danskerne er meget reserverede. Ydermere beklager flere af de udenlandske diplomater, at invitationer til danske politikere ikke altid besvares, og at kontakten er ganske ringe.

Det er forfatternes anke, at man ikke er bedre til at udnytte de tilbudte muligheder for at opbygge relationer. De udenlandske diplomater er på deres side enige om, at den danske idyl er på retur, og at danskerne tilsyneladende har tabt lysten til at være europæere. Er der en sammenhæng til vores nuværende udlændingepolitik?

‘På mission i Danmark’ leverer fakta om kulturforskelle, om immunitet og om forholdet til medierne. Her er Rufus Gifford et lysende eksempel på, hvordan en udenlandsk ambassadør kan begå sig.

Det er en grundig bog, og vi kommer godt rundt om diplomatiets betydning og funktion. Man får også revideret sit billede af Danmark, og det er måske på tide, vi får øjnene op for vores skæve kurs væk fra fællesskaberne.

På mission i Danmark

Diplomatisk tiltrækningskraft til debat

Martin Marcussen og Svend Roed Nielsen

313 sider

Djøf Forlag

Udgivet: 2019

Birte Strandby