Lindely

Døden kan være barsk – både for den døende og de pårørende. Dét er temaet for Astrid Saalbachs nye roman ”Lindely”. Den handler om en ældre mand og hans sidste tid. Bogen bygger delvist på forfatterens egne erfaringer fra hendes fars sidste tid.

I de senere år er der kommet øget fokus på ældre mennesker i dansk litteratur. Indimellem optræder begreber som ældre- , senior- eller plejehjemslitteratur om romaner, der beskæftiger sig med alderdom og døden. Senest har vi på Bogvægten anmeldt Dorit Willumsens roste roman “Tjeneren og hans søster” og den autofiktive roman “Kold maj” af Maria Helleberg. Tidligere anmeldt på Bogvægten er også Kirsten Jacobsen erindringsbog “Løftet”.

I ”Lindely” møder vi den aldrende hovedperson Thorkil. Han er far til døtrene, Tine og Ida. Han har tidligere boet alene i en lejlighed i Hellerup, hvor han modtog hjemmehjælp. Oprindeligt var han ingeniør og b.la. arbejdede på et skib og med IT. Thorkil er et sammensat menneske, der har rejst meget, er vidende om filosofi, kender klassisk musik og viser sig at være en form for kommunist. Nu er han et stykke over halvfems år og ramt af sygdom. Livet er kun en skygge af det, det tidligere var. Om Thorkil altid har været den stride knark, han er nu, fremgår ikke helt.

Thorkils døtre er begge erhvervsaktive, og har ikke noget specielt tæt forhold til deres far. De føler sig dog dybt forpligtet på omsorgen af faren, der imidlertid er – for – tidskrævende og tung for dem. Begge har mere end nok at se til med deres jobs og familier. Ergo tyndslides de. Som far har Thorkil været fraværende. Kvindernes mor, Vibeke, døde tidligt. Herefter giftede Thorkil sig med franske Manon. Hun er også gået bort, men hun affødte bitterhed og misundelse hos døtrene.

Omdrejningspunktet for historien er Thorkils skrantende helbred og den forestående død. Læseren følger Thorkil, der indlægges på sygehus, aflastningsafdeling, plejehjem og retur til sygehuset for at dø. Det er svært for både ham og døtrene. Møjsommeligt må de balancere besøg, møder med farens fagpersoner, job og deres øvrige hverdagsgøremål. Deres engagement i faren tager form som en indbyrdes konkurrence.

Den aldrende patriark Thorkil kan ikke forlige sig med tanken om, at han ikke længere kan bo selv i hjemmet. Med lige dele væmmelse og vemod ser døtrene hans voksende forfald og forestående død banke på. Det er en kamp at overbevise ham at lade sig indskrive på plejehjem. Der må snilde og list til at tackle den stride og stejle Torkild, der ikke indser omfanget af alderdommens degenerering.

Tine og Ida portrætteres som to typiske søstre, der selv langt oppe i årene kæmper om farens gunst. Samtidig er de dybt frustreret over at være sat i denne situation, hvor de føler sig bundet på hænder og fødder. Astrid Saalbach skildrer således ret vellykket, hvordan de to døtre presses i takt med at faren bliver mere og mere plejekrævende. Tine har en krævende stilling som embedsmand i et ministerium, mens Ida er selvstændig optiker. Pudsigt nok hører vi kun ganske lidt om resten af deres familier.

Romanen er letlæselig og har et godt flow. Historien fortælles skiftevis af hovedpersonen selv og de to døtre. Det fungerer fint. Astrid Saalbach har øje for det vanskelige i at blive gammel og svag, ligesom hun sætter sig i de pårørendes sted. Hun stiller skarpt på de alvorlige problemer i pleje- og sundhedssektoren. Bogen har titel efter et af de tre behandlingssteder, som Thorkil bebor undervejs i historien. Det kan undre, at forfatteren specifikt fremhæver Lindely på dén måde. Dette sted spiller ikke en større rolle end plejehjemmet eller Gentofte Hospital. Astrid Saalbach skriver, så læseren vitterligt kan fornemme den ramme lugt af tis, der er så karakteristisk blandt ældre og syge.

Jeg hæfter mig ved at ”Lindely” på bagsiden præsenterer sig som en satirisk roman. Udover nogle kejtede forsøg på at lave moro i forbindelse med Thorkils penis og vandladningsbesvær, så finder jeg ikke mange spor af satire. Medmindre da at forfatteren finder det sjovt, at man som ældre begynder at agere som et barn igen?!

Alderdomstematikken er vigtig og vedkommende, så Astrid Saalbach fortjener stor ros for sit velmente romanprojekt. Hun gør det grundlæggende godt. Bogen minder på mange måder om “Så højt var du elsket” af Nikolaj Frobenius. Klogt og velovervejet sætter Astrid Saalbach ord på de skygger, der gør livsaftenen mørk og grum. Ved lidt ekstra bearbejdelse og sparring med redaktøren, kunne romanen komme helt i mål.

”Lindely” er rørende og rammende læsning. Hovedpersonen Thorkild bliver decimeret til et uvelkomment Sorte Per-kort, alle desperat forsøger at spille videre. Det gælder både døtre og sundhedsvæsen. Det er umuligt at læse ”Lindely” uden at reflektere over de ældre, der var og er en del af ens eget liv. Tak for dét.

Lindely

Forfatter: Astrid Saalbach

Forlag: Gutkind

266 sider. Indbundet

Udgivelsesdato: Den 11. oktober 2023

Anmelder: Nønne Lønne Votborg