Milly har fået et nyt navn, og hun er blevet anbragt i en plejefamilie. Det skyldes, at hendes mor er seriemorder, og Milly er anklagerens vigtigste vidne i den retssag der skal vurdere skyld og udmåle straffen for Millys mor.
Moren har dræbt ni små børn, og Milly kæmper med at holde hende ude af sine drømme om natten. Mike, faren i plejefamilien, er psykolog og hjælper med at gøre Milly klar til retssagen.
Milly er romanens jeg-fortæller. Hendes store frygt er, at hun kommer til at ligne sin mor. Hendes jævnaldrende ‘søster’ i plejefamilien kan ikke udstå hende, og mobningen i klassen er virkelig ondartet – som i ‘her skader vi mennesker’. Milly kæmper bravt for ikke at lade sig genere af mobberiet, men også hun har sine grænser. Eller måske ligner hun virkelig sin mor? Milly er i begyndelsen hårdkogt og beregnende omend meget velopdragen, senere virker hun nærmest konfliktsky og klar til at slutte fred med selv de værste fjender. Det gør hende uforudsigelig, og man forventer, at hendes indre monster dukker op hvert øjeblik og giver mobberne tørt på.
Langsomt kommer det frem hvor syg moren egentlig var, og det bliver tydeligt, hvilke karaktertræk Milly har overtaget. Spændingen gnistrer gennem hele romanen, både i forhold til klassekammeraterne og i Millys forhold til sin mor. Lignende konflikter kan man også møde i filmen White Oleander med Renee Zellweger og Michelle Pfeiffer.
Det er symptomatisk for romanen, at skolens elever skal opføre netop Fluernes Herre som årets teaterforestilling, og nogle begivenheder beskrives i sære, syrede og afslørende digte.
Ali Land
Good Me, Bad Me
Oversat af Sine Norsahl
360 sider
Turbine
Udgivet: 19.10.2017
Birte Strandby
