Forfærdende og smuk bog om et mord

Vi er nærmest besat af krimigenren her i Norden, vi bruger krimien som underholdning, ser dem i timevis på tv, mens vi hygger os med aftenkaffen, og låner årligt stakkevis af krimier fra bibliotekernes hylder. De grumme historier om bestialske mord og politiets jagt på de koldblodige mordere, har stået øverst på bestseller-listerne i årtier. Vægten er ofte lagt på beskrivelsen af de kyniske mordere og de dygtige politifolk.

Sara Stridsbergs nye bog har også et mord som omdrejningspunkt, men til forskel fra i krimien, er det her offeret, der står i centrum.

Bogen starter med mordet på Kristina, kaldet Inni, en prostitueret heroinmisbruger, som bliver voldtaget, kvalt og skåret i stykker ved en skovsø uden for Stockholm. Inni beskriver selv hvordan hun indvilliger i at køre en tur med manden, som har kontaktet hende på den gade, hvor hun står og venter på kunder. Efter sin død forbliver Inni som et blik og en stemme i verden, hun kan se tilbage på sit liv, og hun kan følge sine forældre og sine to børn langt ind i fremtiden. Og alt det fortæller hun os om.

Det er et forfærdeligt og tragisk liv, som tegnes frem. Om et barndomshjem med skrøbelige forældre, som ikke magter at beskytte deres børn, og en lillebror som drukner da Inni er omkring tolv år gammel. 

”Der hvilede en forbandelse over vores familie, mørket kom med de store skybrud og det forurenede åvand, og det strømmede videre gennem generationerne. Da jeg var barn, tænkte jeg at jeg ville kunne hæve denne forbandelse, men så fulgte jeg i stedet med den, og det var så ligetil, der fandtes en gylden retning at følge, tydelig som åen i dens dybe leje i landskabet.”

Sorgen efter lillebror Eskil skaber et ” Kærlighedens Antarktis ” i Inni, et dybfrossent tomrum, som kun heroinen, som hun kort efter præsenteres for, kan fylde ud. Stofferne beskrives som ”et paradis der når som helst kan opstå inden i mig”, men rusen berøver samtidig Inni for al fightervilje, og hun sælger gerne sin krop for at få penge til endnu et fix.

Vi hører om den helt store kærlighed mellem Inni og hendes kæreste Shane, – en kærlighed som er dømt til undergang, og om det mest sårbare af alt; kærligheden til de børn, som hun er tvunget til at give afkald på.

Inni vender igen og igen tilbage til scenen ved skovsøen, hvor hun myrdes.  Og der føjes hele tiden nye lag til historien. Morderen har nøje udvalgt Inni, fordi hun ligner en, der har opgivet, en ”der ikke forventer sig mere af tilværelsen”.

Og Inni spørger sig selv, om hun ville være flygtet, hvis hun havde muligheden. Dødsdriften kæmper med livsviljen om magten. Men sidst i bogen fortæller Inni til sin datter Solveig, at:

”Jeg løb ikke ind i hans kniv med vilje, jeg løb fra noget andet der skræmte mig mere end døden, og så stod han tilfældigvis der med sine blodbestænkede drømme. Hvad jeg løb fra? Den korte forklaring er at jeg løb fra kærligheden.”

Samtidig med at man læser om det triste og hårde liv, Inni lever, og det frygtelige der sker med hende, bliver man indhyllet i sproget. Sproget er så poetisk og nærmest forførende smukt, i kontrast til det forfærdelige som det beskriver, og man får næsten samvittighedskvaler; Må man læse det her? Må det være så stærkt og voldsomt og så smukt samtidigt?

Og så alligevel: hvis ikke litteraturen skal vise også det smukke i et liv som Kristinas, hvem skal så? 

Inni ved præcis, hvordan mennesker forholder sig til et liv, og en død som hendes:

”Jeg var den slags nyheder som tegnede en cirkel af lys omkring læseren, inden for denne cirkel var varmen og fællesskabet, der var man tryg.  Uden for cirklen var vi, som var skyggerne.”

Gennem sin fortælling stiller hun sig ind i midten, ind i lyset, og tvinger os til at lytte. Sara Stridsberg giver offeret, – Inni, en stemme. Og sammen med den får hun hjerte og personlighed, en identitet, og er ikke længere bare et anonymt offer i en mordsag.

Kærlighedens Antarktis

Sara Stridsberg

Oversat af Ellen Boen

304 sider

Grif

Udkommet d. 15. marts 2019

Maibritt Lindblad