’Sexdronning’ er Christina Hagens forfatterdebut. Det er et eksperimenterende værk. En speciel blanding af novellesamling og fragmentarisk roman, der i postmodernistisk ånd splintrer tekst og sammenhæng.
Novellen ’Cecilie’ fylder halvdelen af bogen. Her møder vi en lesbisk psykolog og følger hendes forhold til den noget yngre kæreste Cecilie. Psykologen er psykolog hele tiden. Hun psykologiserer over sig selv og sin kæreste på samme distancerende måde som over patienterne. Men i sin usikkerhed bliver hun destruktiv. Hun vil eje Cecilie, og hun vil have hende, som hun forestiller sig den ideelle Cecilie skal være. Hun låner Cecilie ud til en græsk tjener og ser på, mens han råboller Cecilie. Efterhånden skaber hun det brud med Cecilie, som hun frygter, men samtidig svinger hendes følelser fra kærlighed til afsky af den slags, som ræven har overfor rønnebærrene. Cecilie bliver alt det, som hun hader og foragter ved kvindekønnet. Hendes distancerende blik bliver hele tiden påvirket og farvet af hendes indre tumult, så hun skiftevis ser omverden som hadeobjekt eller som det ’tag selv bord’, hvor hun kan opfylde sine krav om tilfredsstillelse.
De kortere tekster handler om afdøde forhold og forhenværende elskere. Om forhold der selvdestruerer og frem for alt om distance. Ordløse, distanceskabende indre monologer og samtaler, der bliver ligegyldige, fordi de følger konventioner og ikke de virkelige tanker og det, man egentlig har lyst til at sige.
Hagens opskrifter på lækker mad til sultne afrikanere er en satirisk, besk og velturneret kommentar til sult og fattigdom.
Mellem hver historie er der anbragt en række ’jeg husker…’ sentenser, som: ’Jeg husker, at jeg ikke kunne trække vejret og var i tvivl om, om det var på grund af angsten for faste forhold eller allergi overfor dun’. Og ’Jeg husker at opsøge støj fra naboer på ensomme lørdag aftener’.
Det er en bog fyldt med finurligheder, men den stritter temmelig meget i forskellige retninger.
Forfatter: Christina Hagen
160 sider
Forlag: Gyldendal
Jan Vandall
