Fire fremragende historier om kvinder i deres sidste alder, Engelke i Amsterdam i 1769, Johanns mor i 1787 i Hermannstadt, Thit Jensen i 1951 i København og en pensionist, Maria, på LinkedIn.

Skønt forholdene er forskellige for de fire kvinder, er de fælles om at have erhvervet en vis resignation, en stilfærdig accept af det der ikke kan ændres – selv Thit Jensen, der jo ikke ellers forsømte muligheden for konfrontationer, hverken med uretfærdigheder eller med verden. Kvinden der slår en hund ihjel, blot fordi hun kan. Men her er der tid for resignation og en forsoning med hendes bror, nobelpristageren, der er død året før. Ejrnæs tegner sit eget portræt af en aldrende Thit, et portræt som man let kan forestille sig er sandfærdigt, hvis man har læst biografier om Thit.

Melankolien indgår i alle fire historier, måske fordi det handler om de sidste stationer før afrejsen. Men historien Kyssene er mere end melankoli. Det er tragedie, og i sin essens minder den om Thit Jensens ‘Kongen fra Sande’. Johanns mor lider. Hun lider på grund af sin søn, der uventet er kommet hjem midt i studierne, og hun lider fordi hun er alvorligt syg men ikke rigtigt klar til at indrømme det. Nogle dage efter sønnens hjemkomst ser hun, at hans opførsel bliver stadigt mere bekymrende, og kun kontakten med en ortodoks præst forhindrer større katastrofer – for en tid. Johanns mor har en hemmelighed, men den tager hun med i graven.

Ejrnæs forstår kunsten at male et billede i læserens fantasi, så man kan fornemme mennesket, tilværelsen, magtesløsheden.

Anne Marie Ejrnæs

208 sider

Gyldendal

Udgivet: 23.09.2015

Birte Strandby